Foto: Jeanet Rosenkjær

'Paradise'-Olivia på Roskilde: Jeg går efter at score Christopher

Smukke Olivia fra årets 'Paradise' har set sig varm på den labre sangstjerne, som hun håber at møde på Roskilde Festivalen.

Flere kendte ansigter er at finde blandt de mange glade Roskilde Festival-deltagere, og Olivia fra dette års 'Paradise Hotel' er en af dem. Selvom hun i Mexico boede i ren luksus, så har hun bestemt ikke noget imod at iføre sig et par gummistøvler og opholde sig på en mudret mark. Hun er nemlig rutineret festival-gæst.

- Jeg holder til nede i C, hvor jeg er sammen med min søster, kusine og en masse gamle venner fra Roskilde. Det er mit femte år hernede, så jeg er ved at være hjemmevant. Jeg har også været her hele ugen på nær tirsdag, hvor jeg lige var hjemme hele dagen, da jeg havde fødselsdag dagen før, siger Olivia, som dog ikke har fundet sig en Roskilde-flirt:

- Jeg har faktisk ikke scoret, selvom der virkelig er mange lækre fyre herude. Det er lige mine typer med skovmandskjorter og converse, som mange går i. Men jeg nøjes med at kigge, medmindre jeg lige pludselig ser Christopher. Så vil jeg ikke udelukke noget. Ham går jeg gerne efter at score, men jeg kan være lidt nervøs for, om det kommer til at ske. Nu har han jo også en smuk kæreste, så jeg må nok bare nøjes med at kigge eller måske få en selfie, griner hun.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Olivia afslører: Sådan er mit og Krudtes forhold på hotellet

Ugens brandert

Det er dog heller ikke altid kun gode minder, som man har med sig hjem fra en festival. Det kan nemlig gå gruelig galt, når der kommer for meget alkohol indenbords. Det ved Olivia alt om.

- På Roskilde er det tilladt for piger at tisse i hegnet, og ellers er man bare ikke rigtig på festival. Min kusine, en veninde og jeg havde så fundet en rigtig god busk, selvom vi godt kunne se, at der var brændenælder. Vi tænkte bare: Det går nok, og selvfølgelig bliver vi ikke ramt, forklarer Olivia og fortsætter sin historie:

- Vi troede så også, at det hele var gået godt - lige indtil dagen efter. Da jeg vågner, så er jeg bare fuldstændig brændt af brændenælder hele vejen op af lårene! Så fra nu af bruger jeg kun toiletterne. Jeg mærkede åbenbart ikke smerte, når jeg er stiv. Så det er altså med at passe lidt på, griner hun.

Olivia har mødtes med 'Paradise'-vennen Krudte fra samme sæson på Roskilde, men ellers nyder hun at hygge sig med sine gode gamle venner.

Se galleriet af Olivia på festivalen øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: GALLERI: De kendte på Roskilde Festival

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.