'Paradise'-Nanna om graviditet: Jeg har aldrig grædt på den måde
En lille ny kommer til verden til sommer, og Nanna kan næsten ikke vente.
Til sommer bliver 'Paradise Hotel'-baben faster for første gang, når hendes bror Benjamin og kæresten Michelle, som begge deltog i sidste sæson af 'Robinson Ekspeditionen', bliver forældre. Og det var en noget speciel situation, da Nanna fik nyheden overbragt.
- Vi fortalte min mor og Nanna det dagen inden jul, vi satte bind for øjnene og fik dem til at skulle samle en slags IQ-kugle, vi stoppede dem, da det ikke lykkedes, men foran dem havde vi lavet en kontrakt til at bliver faster og farmor, som de skulle skrive under på, fortæller Benjamin. Men Nanna indrømmer, at der gik lidt tid, før hun forstod det.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-par skal være forældre: Det er en mirakel-baby
- Det var en sjov og helt vild oplevelse den måde, Benjamin og Michelle fortalte min mor og jeg det på. Det gik faktisk ikke op for mig, til at starte med. Jeg havde været på arbejde hele natten og var rigtig lillesøster træt. Vi får så denne kuvert med et ansættelses papir, hvor der står, at jeg skal være faster. Jeg læser det, men opfatter det ikke, før jeg kigger op på Michelle og Benjamin, der står med tårer ned af kinderne. Og så gik det op for mig, fortæller Nanna og fortsætter:
- Jeg har aldrig grædt af lykke på den måde, og en stor del af det er fordi, jeg ved, hvor meget de har kæmpet, så jeg er så rørt over, at det lykkedes. Jeg er så tæt med Benjamin, og at se ham så lykkelig og stolt er det bedste, jeg har været vidne til. Michelle er perfekt for ham, hun er perfekt for mig som min svigerinde, jeg er en rigtig stolt faster, søster og svigerinde.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: ‘Robinson’-vinder er blevet single
Der var ikke et øje tørt i hele familien, da nyheden kom frem, og selv Benjamins far måtte fælde en tåre. Nanna er da heller ikke i tvivl om, at den kommende nevø eller niece skal forkæles uden lige af sin faster, men der er dog én ting, hun er nødt til at give afkald på nu.
- Jeg er snart ikke den yngste i familien mere, det skal jeg vænne mig til, for der er altid lidt fordele ved at være den yngste, fortæller Nanna med et grin, men hun understreger dog, at hun er mere end klar til at give den titel videre.
LÆS OGSÅ: Nanna: 'Paradise'-deltagelse fik mig til at ændre udseende
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.