'Paradise'-Mary er blevet gift

Frække Mary fra 'Paradise Hotel 2012' er blevet gift med sin drømmemand.

Anne Mary Svane fra 'Paradise Hotel 2012' er ikke længere fri på markedet. Hun er nemlig blevet gift med kæresten, Kennet Jensen, som hun har været kærester med et års tid.

Parret blev gift i går omgivet af venner og familie.

-Brylluppet var så smukt. Vi blev viet under åben himmel på Thorvaldsens museum midt imellem antikke statuer i den smukke gård, fortæller Mary til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Åben casting til 'Paradise Hotel' er i fuld gang

Friede på åben gade

Parret er meget lykkelige og glæder sig til at skulle tilbringe livet sammen. (Foto: Privat)

Der er mange måder at fri på, men hos Mary blev det til flere frierier.

-Han friede til mig midt på gaden lige inde i centrum og jeg sagde selvfølglig ja. Så tog vi i Tivoli og fejrede det. Men så friede han faktisk igen en måned efter, bare fordi jeg fortjente det to gange, griner Mary, som nu hedder Anne Mary Salby Jensen.

Og Mary glæder sig meget til at skulle dele tilværelsen med sin mand.

-Jeg glæder mig til et langt ægteskab med verdens bedste partner. Og så jeg glæder mig til at slappe helt af og slippe for at lede efter kærligheden, fortæller den kække pige.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Malene: Jeg elsker dansk sommer

Håber på børn

Mary ser lyst på fremtiden og har særligt ét ønske, som hun glæder sig ekstra meget til.

-Udover at skulle begynde på min nye uddannelse, så håber jeg på snart at skulle have børn med min eneste ene, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Natasha Nikita: Jeg har givet slip i mit had

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.