'Paradise'-Malene: Sådan blev jeg castet
Malene Sandgaard afslører, hvordan hun endte i 'Paradise Hotel'.
Malene Sandgaard var en af de deltagere, der i 2013 tjekkede ind på 'Paradise Hotel', og nu afslører paradisoen på sin blog, hvordan det hele kom i stand. Her skriver hun, at hun først sendte en skriftlig ansøgning og et par dage senere blev ringet op.
- Jeg blev spurgt om diverse ting, alt fra min opvækst til antal af sexpartnere. Jeg havde en hyggelig snak, og jeg havde fornemmelsen af, at de kunne lide min personlighed, skriver Malene, der herefter måtte rejse til Esbjerg for at møde casterne.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Malene flygter fra knust hjerte
Sagde lejligheden op
Mens Malene gik og ventede to måneder på at blive ringet op, valgte hun at fordrive ventetiden med at sige sin lejlighed op, så hun var klar til at rejse til Mexico, hvis hun var blandt de heldige.
- Jeg blev endelig ringet op i slutningen af juli og fik at vide, at jeg skulle af sted til den sidste casting i København i starten af september. Jeg var simpelthen så nervøs. Jeg ville bare så gerne afsted!
- Castingen gik rigtig godt, folk var super søde, og jeg havde en god mavefornemmelse omkring det hele, skriver Malene, og der var der god grund til. Hun blev nemlig valgt som en del af startcastet.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Malene: Derfor var jeg med i programmet
"Mit livs oplevelse"
Selv om Malene hverken endte med at vinde penge eller finde kærligheden, selv om hun i perioden efter var kærester med Kasper fra samme sæson. Alligevel er hun lykkelig for oplevelsen.
- Ugen efter rejste jeg så af sted mod Mexico med uvisheden om, hvornår jeg ville komme til Danmark igen. Jeg havde mit livs oplevelse, og jeg ville ikke have været den for ude, slutter paradisoen.
TV3 søger i øjeblikket deltagere til den næste sæson, og hvis du tror, det er noget for dig, så kan du læse hele Malenes blog-indlæg HER, hvor hun også kommer med gode råd til kommende paradisoer.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Malene: Kasper er min største kærlighed
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.