'Paradise'-Maja blev fravalgt: Det er slet ikke fedt
Jonas valgte Nanna fremfor Maja til aftenens parceremoni, og det er bestemt ikke rart for den fravalgte 'Paradise'-babe.
Der var ingen tvivl om, at Jonas var i vildrede under aftenens afsnit af 'Paradise Hotel'. Skulle han vælge 'Paradise'-kæresten Maja eller den tidligere flirt og stærke partner Nanna under aftenens ceremoni?
Mens Jonas vred sin hjerne og snakkede taktik med Nanna, var Maja lykkeligt uvidende om situationen. Da Jonas valgte at stille sig bag ved Nanna, virkede Maja derfor også noget overrasket.
- Det er selvfølgelig slet ikke fedt, at Jonas vælger Nanna i stedet for mig. Han havde dog flere gange givet udtryk for, at han ikke ville stå sammen med mig, så jeg havde også lidt set den komme, at han kunne finde på at gøre noget andet. Nanna er også en meget stærk og vellidt person på hotellet, men jeg havde selvfølgelig virkelig håbet, at Jonas ville have valgt mig alligevel, fortæller Maja og uddyber:
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jasmin løfter sløret: Her er sandheden om Lenny og mig
- Jeg tror ikke, at Jonas synes, at jeg er en taktisk stærk partner, da mange ønsker mig ude, mens Nanna og Jasmin er mere vellidte. At jeg så får Kenneth i stedet, har jeg det lidt blandet med. Han er jo super sød, men han er bare lige kommet ind og derfor ikke stærk at stå med i en finale.
Maja fortæller desuden, at selvom det ikke er fedt, at Jonas vælger hende fra, kan hun alligevel ikke lade være med at være 'Paradise'-kærester med ham, da hun er blevet så glad for ham.
Jonas slår desuden fast overfor Realityportalen.dk, at han virkelig var i tvivl om sit valg til aftenens parceremoni. At valget faldt på Nanna skyldes dog, at han har en teori om, at hun bliver en god partner at have i den kommende uge.
Find ud af, om Jonas får ret i sin teori, i næste uge på 'Paradise Hotel'.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jonas svære valg: Maja eller Nanna?
LÆS OGSÅ: Jasmin faldt om på ‘Paradise’: Jeg husker nærmest intet
LÆS OGSÅ: Maja tilbage på ‘Paradise’: Nu skal der tages chancer
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.