'Paradise'-Mads efter skænderi: De er nogle dramaqueens
Ifølge Mads reagerer pigerne lidt for voldsomt i aftenens skænderi.
I aftenens afsnit af 'Paradise Hotel' er der drama mellem Mads og pigerne. Det ender med, at Simone og Tanja råber efter Mads, og han råber tilbage til dem.
Der er dog ingen tvivl om, at de andre deltagere synes, at Mads går over stregen. Han mener dog selv, at de andre gør lige lovligt meget ud af situationen.
- Jeg synes, de andre burde have slappet lidt af og sagt: Vi kan godt forstå, at du er frustreret over oversvømmelsen. Jeg synes, der var lige lidt for meget dramaqueen over den, men det er der på den anden side altid på 'Paradise Hotel', fortæller Mads og fortsætter:
- Vi må jo ikke snakke om andet, end hvad der foregår på hotellet, og så bliver alting lige kørt 500 gange mere op, end det burde. Derudover er det normalt for mig at tænde af, hvis der er noget, hvorimod de andre er anderledes på det punkt. De er mere typerne, der sætter sig, holder i hånd og græder. Derfor bliver de også ekstra forargede over mig, mens jeg synes, de overdriver lidt for meget.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Mads løfter sløret for hemmeligt venskab på hotellet
Beskytter Lenny
Mads vælger dog alligevel at undskylde overfor de andre deltagere, og det har han det fint med. Der lægger dog også en dybere årsag bag.
- Det er fair nok lige at sige undskyld, hvis man lige er gået lidt amok - hvilket jeg gjorde. Men hvis de ikke accepterer det, så er det dem, der er nogle røvhuller, siger Mads, men fortsætter så:
- Jeg vælger dog også at sige undskyld, fordi Lenny og jeg aftaler, at jeg skal gøre det. Lenny beskytter mig, og jeg vil ikke have, at det skal gå ud over hans deltagelse på hotellet, at ham og jeg er venner. Jeg siger derfor undskyld til folk, for at de ikke skal være sure på Lenny over det, som jeg gjorde.
LÆS OGSÅ: DRAMA: ‘Paradise’-Mads går amok på pigerne
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Lenny afslører: Derfor vil jeg kvæle Maja
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.