'Paradise'-Krudte: Jeg er hotellets smølfefar
27-årige Krudte er alderspræsident på hotellet, hvilket han ser som en klar fordel.
Der er ikke længe til, at endnu en omgang 'Paradise Hotel' skydes igang. Her kan du blandt andet møde københavneren Joaquin 'Krudte' på 27 år, som aldersmæssigt er den mest erfarne deltager på det luksuriøse hotel i Mexico.
- Jeg er jo den ældste deltager og dermed også hotellets smølfefar. Men jeg synes egentlig, at det er ret hyggeligt. Selvfølgelig kan man godt mærke, når pigerne på 18 år snakker, at det ikke er helt det samme, som interesserer én, men jeg ser det da som en stor fordel, at jeg er lidt ældre og måske kan tænke i nogle andre veje, når spillet skal spilles, siger Krudte til Realityportalen.dk og tilføjer lidt facts om sig selv:
- Jeg er meget positiv, i godt humør og en god ven. Jeg kan rigtig godt lide, at alle føler sig godt tilpas, så det håber jeg også kan være noget, som jeg kan bidrage med herinde. Det er vigtigt for mig, at ingen føler sig udenfor, og at vi alle kan få en god oplevelse herinde.
LÆS OGSÅ: Ny paradiso: Instagram fik mig med i programmet
Vil spille med hjernen
At det er så vigtigt for Krudte, at alle har det godt, kan dog være en ulempe, når deltagerne skal kæmpe om 'Paradise'-titlen. Derfor har han også allerede hjemmefra gjort sig nogle tanker om, hvordan han skal agere taktisk.
- Jeg har tænkt over i forvejen, at jeg nok er nødt til at spille lidt med hjernen herinde. Jeg kan virkelig ikke lide at såre folk, som jeg holder af, og jeg er ikke så god til at se folk, der er kede af det. Derfor bliver det svært for mig at skulle lyve overfor en god ven eller veninde herinde, forklarer Krudte til Realityportalen.dk, da vi mødte ham i Mexico tilbage i november.
- Jeg vil da klart foretrække at spille med hjertet, men hvis man vil gå hele vejen, så er man nødt til at spille lidt med hjernen, det kan nok ikke udelukkes, fortsætter den 27-årige tømrer.
Joaquin er blevet kaldt ‘Krudte’ siden børnehaven, da han altid har haft meget krudt i røven. Desuden er det for mange nemmere at udtale end det spanske navn Joaquin, som paradisoen har fået pga. sin spanske far.
Se billeder af Krudte øverst i galleriet.
LÆS OGSÅ: Christel vurderer de nye ‘Paradise’-fyre
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.