'Paradise'-Kimie tager i dag afsked med sin mor

Rikke Kimie Andersen sidder lige nu i Schweiz og forsøger at nyde de sidste timer med sin mor, inden hun modtager aktivt dødshjælp.

I dag er en tung dag for Rikke Kimie Andersen, som vi kender fra 'Paradise Hotel'. Længere tids sygdom for hendes mor slutter nemlig i dag.

Realityportalen.dk har tidligere kunnet fortælle, at moderen Jane lider af nervesygdommen ALS, der angriber nervecellerne i rygmarven og hjernen og gradvist lammer kroppens funktioner. Jane ønsker derfor at modtage aktiv dødshjælp, hvilket ikke er lovligt i Danmark. Derfor er Kimies mor, 53-årige Jane Hoffmann, sammen med sin familie i dag rejst til Schweiz for at modtage hjælpen.

Og i dag er dagen, hvor Jane skal trykke på knappen, der skyder giftstoffet pentobarbital ind i hendes krop via en sonde. Fire minutter efter vil hun være død.

- Ja, jeg er afklaret. Og jeg er helt sikker. Jeg er ikke bange, men jeg er ked af det. Jeg er ked af at skulle sige farvel, udtalte Jane i går til Se og Hør i lufthavnen inden afrejse.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Kimies mor er alvorligt syg

Kimie venter ved siden af

Lige nu er Kimie sammen med sine forældre og sin bror, Rune, hvor de sammen med Kimies mor nyder de sidste stunder. I følge Se og Hør, vil Jane og hendes mand senere i dag gå ind i det rum, hvor giften sprøjtes ind, mens Kimie og Rune tager afsked forinden. Herefter vil kampen mod ALS være slut for Jane.

Jane tog beslutningen i august i år. Og hun har derfor brugt tiden på at tage afsked med venner og familie.

LÆS OGSÅ: Bogaktuelle Anne Bech: Jeg er den skrappe dame i branchen 

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.