'Paradise'-Kasper bruger sommeren på hussalg
Kasper H fra dette års 'Paradise Hotel' knokler hele sommerferien væk som ejendomsmægler.
For de fleste bruges sommeren på strandture, sene sommeraftener og masser af afslapning. Sådan ser det dog ikke ud for 'Paradise'-finalisten Kasper H. Han bruger i stedet sin sommer på at sælge huse og lejligheder til den store guldmedalje. Jobbet som ejendomsmægler skal nemlig passes.
- Jeg holder ikke så meget sommerferie, da jeg arbejder det meste af sommeren herhjemme. Jeg har faktisk slet ikke holdt noget fri endnu. Men jeg satser på et par gode sommerdage i weekenden, siger Kasper H til Realityportalen.dk.
- Den perfekte sommerdag består af ingredienserne sol, vand, rare mennesker og kolde øl. Og så selvfølgelig også noget rosé med vinger - som er iskold rosé med Red Bull i. Det er det nye, og det er hamrende godt! Alle jeg har introduceret det for, er faktisk blevet forelskede i det.
LÆS OGSÅ: Kasper H giver gode råd til den nye ‘Paradise’-casting
Holder ferie om vinteren
På trods af en sommer i arbejdets tegn, har 'Paradise'-hunken alligevel noget at se frem til. Til vinter tager han nemlig 25 dages ferie i New Zealand.
- Jeg skal til New Zealand fra 18. december til midt januar og holde jul og nytår. Det bliver så fedt! Jeg rejser med min mor og hendes mand. Han har nemlig noget familie dernede, og så er vi blevet inviteret derned, fortæller Kasper H.
- Jeg plejer faktisk at rejse til Thailand om vinteren. Det har jeg gjort de sidste fire år, men i år bliver det så New Zealand. Jeg arbejder nemlig altid om sommeren, og så holder jeg så ferie om vinteren. Det er altså bare det bedste i verden.
Kasper H holder dog en enkelt uges ferie i august, som dog også skal tilbringes med arbejdet. Syv Danbolig-forretninger rejser nemlig til Mallorca, hvor de skal nyde en uge med god mad, vin og sol.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Sådan får du fingrene i Kasper H
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.