Julie Carole (Foto: Thomas Holm Photography)

'Paradise'-Julie: Se min dusk

Julie fra 'Paradise Hotel' har ladet sin kønsbehåring vokse med et godt formål.

Allerede den første dag på 'Paradise Hotel' skilte Julie Carole sig ud ved at sige, at hun var til buttede og behårede fyre, og at hun ikke drak alkohol. Og netop det at skille sig ud og være tilfreds med den, man er, er noget, der er vigtigt for den 21-årige model.

Derfor har hun lavet en ny billedserie, som skal gøre op med nutidens perfekte kvinde og i stedet skildre en ærlig, ren og nøgen side af kvinden, som hun skriver på sin blog. For at gøre serien mest ærlig har Julie valgt at lade sin dusk gro.

- Jeg fik ideen til serien, da der er rigtig mange unge piger, der skriver til mig - for det første i den tro at jeg er perfekt og for det andet, at de selv har et ønske om at lave billeder, men at det at de har strækmærker, deller, uren hud eller hvad fanden det måtte være, hindrer dem i at udleve deres drøm, fortæller hun og fortsætter:

- Det har rørt mig rigtig dybt, og jeg synes, det er enormt synd. Jeg vil bare gerne understrege med den her serie, at jeg ikke er perfekt, og det har jeg det sgu helt fint med. Jeg håber, at jeg kan inspirere andre piger og kvinder til at være glade for dem selv sådan som de er skabt og ikke lade et par "skønhedsfejl" stå i vejen for deres drømme og for at kunne holde af sig selv.

LÆS OGSÅ: Julie ude af 'Paradise': Jeg valgte selv at forlade programmet

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Patrick: Helt vildt, at Monique er blevet mor

Jeg er stolt af mine strækmærker

Julie mener, at noget af det mest almindelige som kvinde er at have kropskomplekser, hvilket hun da også kender fra sin egen krop, men for hende handler det om at se ud over de komplekser og ikke lade dem stå i vejen for at være tilfreds med sig selv og gøre de ting, man gerne vil.

- Jeg kan huske, da jeg var yngre og voksede, fik jeg strækmærker ligesom så mange andre piger, og det var jeg utroligt ked af og jeg sagde til mig selv, at så snart jeg fik muligheden, ville jeg få dem fjernet. Nu er jeg voksen og i totalt harmoni og balance med mig selv og hvordan jeg ser ud, og jeg kunne ikke drømme om at få dem fjernet længere. De illustrerer min overgang fra pige til kvinde, og det er jeg stolt af, fastslår hun.

Julie håber på, at billedserien når langt ud med sit budskab, og netop på grund af budskabet vil alle billeder i serien forblive fuldstændig uredigerede. Billederne er taget af fotografen Thomas Holm, og man kan få et smugkig øverst i artiklen, hvor der også er et par andre frække billeder af den smukke model. Hele billedserien kommer på Julies blog, når den er klar.

LÆS OGSÅ: Rikke om 'Paradise Hotel': Jeg føler mig enormt snydt

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.