’Paradise’-Jonas om Facebook-kæreste: Det var for sjov
Det viser sig, at Jonas’ nylige forhold på Facebook var en løgn.
Det er ikke længe siden, at ’Paradise’-hunken Jonas stod til at være i et forhold på Facebook. Det overraskede mange – ikke mindst ’Paradise’-kæresten Maja, som kunne afsløre, at hun netop havde overnattet på et hotel med Jonas weekenden inden, han offentliggjorde forholdet.
Dagen efter blev Jonas dog igen single, og han havde ingen kommentarer til det kortvarige forhold. Nu afslører han dog, at det er løgn, at han har haft en kæreste.
LÆS OGSÅ: ÅRH: Maja og Jonas bliver kærester
- Jeg havde jo lige et for sjov forhold på Facebook for at se, hvordan folk tog imod det, og jeg havde håbet, at det ville være et afbræk fra alle de søde beskeder. I stedet havde det den modsatte effekt, da jeg bare blev kontaktet endnu mere af folk, der ville date, fordi jeg nu var optaget, fortæller Jonas og uddyber:
- Så lige nu slapper jeg bare lidt af. Jeg ser ikke nogen, og det kommer jeg nok heller ikke til det næste stykke tid.
Jonas afslører desuden, at han er blevet tilbudt både at medvirke i ’Robinson Ekspeditionen’ og ’Dagens mand’. Hør, hvad han har svaret til det, i interviewet nedenfor:
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser