'Paradise'-Jonas: Derfor kysser jeg med Maja og ikke Nanna
Den pigeglade paradiso har en forklaring på, hvorfor det ikke er Nanna, han kysser med i aftenens afsnit.
Da Jonas røg ud af 'Paradise Hotel', fældede både han og partneren Nanna en tåre, da de ikke ønskede at undvære hinanden. Her fortalte Jonas desuden til Nanna, at han havde følelser for hende.
Siden Jonas kom ind i sidste uge, har der dog ikke været meget kærlighed mellem ham og Nanna. Og det er Maja, som Jonas i aftenens afsnit kysser med. Det har han dog en forklaring på.
LÆS OGSÅ: Romantik på ‘Paradise’: Jonas er tilbage i aktion
- Jeg har stadigvæk følelser for Nanna, da jeg kommer ind igen. Jeg føler dog virkelig, at hun giver mig den kolde skulder og er afvisende. Hun siger også nej til at hjælpe mig lige fra den første aften, hvor jeg kommer ind igen. Hun er afvisende for af lukke mig ind i gruppen og også på det personlige plan, fortæller Jonas, som ville ønske, at Nanna var mere åben overfor ham.
- Når Nanna ikke vil mig, går jeg til Maja, som jeg også har det rigtig godt med. Hun er super sød, smuk og dejlig, og så har hun nogle udfordringer med den gruppe, hun er i, så det er godt for mig at bygge noget op med hende. Jeg bruger derfor ikke Maja som anden prioritet, da jeg også har det godt med hende, slår Jonas fast.
LÆS OGSÅ: Frustreret Christian ude af ‘Paradise’: Jeg havde ikke en chance
AFSLØRING: ‘Paradise’-par blev aldrig gift
LÆS OGSÅ: Jonas tilbage på ‘Paradise’: Nu kører jeg solo
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.