Foto: Privatfoto

‘Paradise’-Jeanette: Jeg er blevet udsat for syge ting efter 'Paradise Hotel'

Jeanette Dzienis er blevet truet, har fået kastet fisk efter sig og er blevet mobbet på nettet, efter hun har medvirket i reality-tv.

Livet som reality-stjerne er ikke altid en dans på roser, hvilket den tidligere paradiso Jeanette Dzienis har oplevet på den hårde måde. Jeanette har efter sin deltagelse i 'Paradise Hotel' og 'Divaer i Junglen' oplevet flere ubehagelige episoder med folk, hun overhovedet ikke kender. Det skriver hun i et nyt, ærligt indlæg på bloggen.

- For nogle år tilbage var jeg på Grøn Koncert, og jeg blev forfulgt af en gruppe mennesker, der kastede makrel, tun og frugt på mig. De kaldte mig diverse ting som 'medieluder', 'Paradiseluder' og meget andet virkelig grimt. De blev smidt ud, men så stod de på den anden side og råbte dødstrusler efter mig, skriver Jeanette på sin blog og fortsætter den barske historie:

- Jeg tænkte ikke videre over det, men på vej til stationen fulgte de efter mig. De gik og råbte, at de ville finde mig og slå mig ihjel. Det var en vanvittig oplevelse.

LÆS OGSÅ: Jeanette chokerer: Fik bulimi efter ‘Paradise’

Folk gemmer sig bag en skærm

Jeanette, som i marts blev mor til en lille pige ved navn Athena, har ikke kun oplevet at blive chikaneret til koncerter eller i byen. Især på sociale medier som Facebook og Instagram er tonen blevet hård.

- Jeg har også været udsat for lidt mildere ting som en masse hate på de offentlige medier. Noget, som jeg faktisk vil kalde for voksen mobning. Det er mennesker virkelig gode til - at sidde bag en skærm på de sociale medier, skriver Jeanette på sin blog.

Jeanette skriver i forlængelse af dette om en episode, hvor der er blevet puttet euforiserende stoffer i hendes drink i håb om, at hun ville falde om. Dog er det flere år siden, at hun har oplevet disse episoder, og den nybagte mor giver udtryk for, at hun er kommet videre siden, men hun forstår ikke, at folk kan finde på at opføre sig så forfærdeligt.

Du kan læse hele blogindlægget HER! 

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Jeanette Dzienis’ store forvandling

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jeanette: Julian har overrasket mig som far

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.