Jonass fra 'Paradise' (Foto: Anthon Unger)

'Paradise'-hunk raser: Jeg gider ikke mere!

Den tidligere 'Paradise'-deltager er ved at være godt træt af kommentarer om hans og Annes forhold. Nu melder han ud.

'Paradisoerne' Jonass og Anne har nydt hinandens selskab i lang tid efter, de vendte tilbage til Danmark efter 'Paradise Hotel'. Det indebærer blandt andet en femkant med Teitur og to andre piger, hvilket Teitur ikke var bleg for at indrømme i et afsnit af 'Mit Paradiso Liv'.

Jonass og Anne havde i lang tid en haft fast aftale om at være bollevenner, og Jonass var da også den første til at give Anne en orgasme. Det indrømmede Anne i en omgang 'jeg har aldrig', Jonass og Teitur havde inviteret hende med til.

LÆS OGSÅ: Nu rejser Rikke: Store ændringer i ny sæson ‘Paradise’

Men stemningen mellem de to tidligere bollevenner har set bedre tider, ser det ud til. I en Instagram-story raser Jonass over alle de kommentarer, han har fået i kølvandet på at have droppet Anne:

- Jeg er godt nok ved at være træt af kommentarer om, at jeg er arrogant, smålig, sexistisk, bedrevidende og en idiot for at have droppet Anne, skriver Jonass på sin story.

- Jeg gider ikke al den realitydrama, der er i Danmark! Og derfor har jeg valgt ikke at komme med en udtalelse om, hvorfor jeg har gjort, som jeg har. Det ender alt for ofte i mudderkast, og det gider jeg ikke.

LÆS OGSÅ: PARADISO-DRAMA: Camilla og Thomas: Teitur og Jonass har fået stjernenykker

Jeg droppede Anne af mange grunde

Der har været mange rygter om, hvorfor Jonass og Anne stoppede deres forhold, men i et interview med Se & Hør fortalte Anne selv, at det nok skyldtes hendes kys med Boris Laursen:

- Det var min egen skyld, fordi jeg ikke havde fortalt ham (Jonas, red.) det. Der sgu ikke så meget at gøre ved det, sagde Anne.

Og netop kysset mellem Anne og Boris kommenterer Jonass også i sin story:

- Der er flere grunde til, at jeg droppede Anne. Det er ikke kun fordi, hun kyssede med Boris, og det ved hun også udemærket godt, skriver Jonass og understreger, at han ikke har tænkt sig at ignorere sure kommentarer fremover:

- Hold jeres kommentarer fra mig! Fremadrettet resulterer det i blokering, for jeg gider simpelthen ikke, at det skal påvirke mit humør, når jeg selv har valgt ikke at lave noget drama, slutter han.

LÆS OGSÅ: Realitypar har slået op: Kold luft og beskyldninger om hashmisbrug

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jonass efter finalen: Dette fortryder jeg nu