Mr. Paradise fotoshoot (Foto: TV3)

'Paradise'-fyrene melder ud: Derfor skal vi vinde Mr Paradise

Årets Mr Paradise-konkurrence er i gang, og fyrene er klar til at kæmpe for titlen.

Her til aften blev konkurrencen om at vinde Mr Paradise anno 2015 skudt i gang. Temaet, som Kasper H, Philip, Theis, Mads og Sammi skal kæmpe i, er gentleman. Hver især mener de, at de har de kvaliteter, som det kræver at vinde.

Philip er et rigtigt konkurrencemenneske, og derfor lægger han ikke skjul på, at han gerne vil vinde den eftertragtede titel. Men det er et stærkt felt, som han er oppe imod, erkender han.

- Hvis jeg skal give en grund til, hvorfor titlen skal lande hos mig, så er det, fordi jeg føler, jeg har rigtig meget at byde på både indvendigt og udvendigt. Og så elsker jeg bare at underholde, siger fortæller Philip med et grin til Realityportalen.dk.

Men han kommer til at få hård konkurrence, for årets tema "Gentleman" føler Kasper H sig hjemme i.

- Jeg ved, hvordan man skal opføre sig og behandle folk - både drenge og piger. Jeg skal vinde, fordi pigerne forhåbentligt synes, at jeg er den bedste, men også fordi jeg behandler alle ens inde på hotellet. Jeg sørger for, at alle er glade og har en god oplevelse. Jeg vil give alt, hvad jeg har, så må vi se, hvor langt det rækker.

STEM, STEM, STEM på din Mr. Paradise favorit

Kamp til stregen

Selvom Sammi er ny på 'Paradise Hotel', så er han klar til at tage kampen op med de andre paradisoer.

- Jeg skal vinde Mr paradise, fordi jeg er en gentleman og har udseendet med mig, siger Sammi.

Også Mads er klar til at give de andre kamp til stregen.

- Jeg skal vinde Mr Paradise, fordi jeg altid tænker på andre før mig selv og snakker ordentligt til folk på min egen skøre måde. Nu er det jo gentleman-tema, hvilket jeg er vild med, fordi de gamle gangster-tider er der, jeg burde være født, fortæller Mads.

Selvom Mr Paradise-titlen er en pris, som de fleste 'Paradise'fyre mener, de bør vinde, så gælder det ikke alle.

- Jeg synes ikke, jeg fortjener den. Men jeg vil kæmpe alt, hvad jeg kan for, at titlen kan tilfalde mig, selvfølgelig, lyder det fra Theis.

Stem på din favorit herunder:

STEM, STEM, STEM på din Mr. Paradise favorit

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.