'Paradise'-Daniel har fundet kærligheden: Jeg har det mærkeligt med det

En af de nye 'Paradise'-hunks har fået slået benene væk under sig.

En ny sæson 'Paradise Hotel' er netop blevet skudt igang, og 19-årige Daniel fra Frederiksberg er en af årets startdeltagere.

Mange nye reality-deltageres indbakke på Instagram og Facebook bliver ofte fyldt med søde beskeder fra beundrere, når deltagerne begynder at rulle over skærmen, men Daniel kunne til snigpremieren afsløre, at han allerede nu har fundet pigen i sit liv. Han får derfor ikke brug for de mange tilbud fra håbefulde kvinder.

GALLERI: Så vild var ‘Paradise’-premieren

LÆS OGSÅ: Ny ‘Paradise’-hunk er åben for sex på tv

- Jeg har mødt en sød pige. Det har jeg det faktisk personligt rigtig mærkeligt med, for jeg er typen, der normalt ser mig selv som mere velfungerende, når jeg ikke har en kæreste. Men lige denne her pige er bare så sød og fantastisk, så jeg vil bare ikke være foruden hende. Hvis det ikke skal være hende, skal det ikke være nogen i lang tid, fortæller Daniel og fortæller, at ham og den søde pige er blevet kærester.

- Jeg vil ikke fortælle, hvad hun hedder, da jeg har lovet, at hun lige skal holdes lidt ude af det hele til at starte med. Hun skal lige se, hvordan jeg ter mig på tv først. For det er jo klart, når man er single og græsk havgud, så laver man jo nogle ting for åben skærm, griner Daniel.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er årets første ‘Paradise’-par

LÆS OGSÅ: Anna Due afslører: Derfor viser jeg ikke min kæreste frem

Se hele interviewet med Daniel øverst i artiklen, hvor han også afslører, at der er en særlig brandert, som han virkelig frygter at se på tv.

Se 'Paradise Hotel' tirsdag til torsdag på TV3 og Viaplay.

Se, hvad der er i vente i den nye sæson ‘Paradise Hotel’ i klippet herunder

LÆS OGSÅ: Rasende Lenny taler ud efter bruddet: Jeg føler mig så dum og til grin