'Paradise'-Caroline trak sig fra 'Robinson': Jeg gav ikke op!
Paradisoen måtte rejse hjem fra 'Robinson Ekspeditionen' efter få dage.
Andet program blev endestationen for Caroline Petersen i årets udgave af 'Robinson Ekspeditionen'. Den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager kunne ikke klare livet i sumpen, og fire dage i træk, hvor hun kun indtog vand, blev for meget for den unge kvinde.
Derfor valgte hun at trække sig sammen med meddeltageren Natasha Bendix Helms, og de blev erstattet af Tina Vilbrand og Katja Munck Olsen, der ellers røg ud i første program. Men Caroline føler ikke, at hun gav op på øen.
- Der er forskel på at give op, og at ens krop siger fra. Jeg havde været på hospitalet, men det blev klippet fra. Jeg brækkede mig, besvimede og blev lagt i drop på hospitalet. Vi fik ingen mad, da vores hold ikke vandt nogle dyster, og det kunne min krop bare ikke klare. Derfor valgte jeg at gå ud, siger Caroline til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Caroline smidt ud af gymnasiet
Fortryder intet
Ofte hører man, at de opgivende deltagere fortryder, efter de har trukket sig fra programmet. Men sådan forholder det sig ikke med Caroline.
- Jeg har det fint med det. Min krop kunne bare ikke klare mere. Jeg havde det simpelthen så dårligt. Jeg havde ikke tid til at forberede mig på alt det, man blev kastet ud i dernede. Jeg har den dybeste respekt for de mennesker, der bliver dernede og holder ud, for det er pisse hårdt, siger hun.
- Jeg fortryder ikke min beslutning. Jeg kunne være blevet meget syg, hvis jeg var blevet dernede. Men jeg synes bestemt ikke, at jeg gav op.
LÆS OGSÅ: Dan Marstrand anmelder: Hvorfor fanden tager man en dildo med?
"Jeg er stolt af mig selv"
Caroline havde ikke lang tid til at forberede sig på 'Robinson Ekspeditionen', og hun tror, det ville være gået meget anderledes, hvis hun havde haft det.
- Det er svært at svare på, men det havde muligvis gået anderledes. Jeg kunne i hvert fald have vænnet min krop til ikke at spise så meget mad. Men jeg er stolt af mig selv uanset hvad, siger hun.
Caroline giver ikke meget for de tv-seerne, der sidder hjemme i sofaen og kritiserer hendes opførsel på skærmen. De aner nemlig slet ikke, hvad deltagerne gennemgår.
- Man skal prøve det, før man finder ud af, hvor hårdt det er. Jeg var heller ikke klar over, hvor hårdt det egentlig er. Jeg hører tit mine venner sige, at de er sultne, hvis de har gået bare nogle timer eller en dag uden mad. Så skal man da prøve at gå fire og en halv dag.
- Og når man så samtidig skal ud i fysisk hårde dyster, og ingen energi eller mad i kroppen har, så er det bare hårdt. Men folk kan tænke, det de vil. De har ikke prøvet det, jeg har, slår hun fast.
LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Paradise-Caroline røg på hospitalet
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.