Caroline (Foto: Emilie Langbo Holm)

'Paradise'-Caroline: Sådan foregik min casting til programmet

Castingen til den nye sæson 'Paradise' er i gang, og Caroline løfter nu sløret for, hvad man kan forvente af forløbet.

TV3 søger lige nu deltagere til en ny omgang 'Paradise Hotel'. I den anledning afslører en af årets 'Paradise'-vindere, hvad man skal igennem for at blive udvalgt til det endelige cast til programmet.

- Jeg startede med at skrive en ansøgning, hvor jeg beskrev alt om mig selv og sendte nogle billeder. Der gik et par dage, og jeg blev ringet op og fik at vide, at de godt ville have mig til casting. Jeg tog derind og blev spurgt om alt mellem himmel og jord. Lige fra min dagligdag til antal af sexpartnere. Castingen tog et kvarter, og jeg fik med det samme at vide, at de gerne ville se mig til næste casting, forklarer Caroline på sin blog på JuicyPlay.

- Næste casting var en telefoncasting på en lille times tid. Der blev jeg udspurgt om alt. Derefter gik en lille måned, og så fik jeg opkaldet om, at jeg skulle til slutcasting. Jeg fik så mange sommerfugle i maven og var så glad. Jeg fik en mail tilsendt med et spørgeskema, hvor jeg skulle svare på en masse. Jeg sendte det afsted og fik en dato og en tid for, hvornår jeg skulle møde op, fortsætter Caroline.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Så ubehageligt var det for Caroline at se ‘Paradise’-finalen

Jeg skulle medbringe bikini og festtøj

Caroline slår fast, at det virkelig gælder om at være sig selv og svare ærligt, da casterne ellers nemt kan gennemskue, at man lyver. Især til den sidste casting bliver der nemlig gravet i alt.

- Sidste casting foregik på et hotel. Jeg skulle møde op i det tøj, jeg ville tage på i byen, og så skulle jeg medbringe en bikini. Da jeg kom ind, sad der omkring ti mennesker. Det var de øverste fra TV3 og dem fra Mastiff, der laver programmet. Jeg hilste pænt på dem alle, og så skulle jeg stille mig på et kryds - præcis som i' X Factor'. Jeg blev spurgt om alt, forklarer Caroline, der dog følte sig rigtig godt tilpas.

- Jeg slappede fuldstændigt af, fordi jeg kunne være helt mig selv. Efter samtalen skulle jeg ind til en fotograf og have taget billeder - både med festtøjet og i bikinien. To dage efter fik jeg opkaldet og nyheden om, at jeg skulle være med i 'Paradise Hotel' 2016. Jeg skreg af glæde. Det er verdens absolut fedeste oplevelse. Og hvis du overvejer det bare lidt, så meld dig!

LÆS OGSÅ: Patrick efter ‘Paradise’-finalen: Jeg har det stramt over at tabe til Caroline

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.