Caroline i november 2015, inden hun fik læberne forstørret (Foto: Emilie Langbo Holm)

'Paradise-Caroline: Jeg var min kæreste utro

Den yngste deltager i årets udgave af 'Paradise Hotel' blev single, otte måneder inden hun rejste til Mexico.

18-årige Caroline er en af de nye deltagere på 'Paradise Hotel', som allerede har gjort sig bemærket. Og hun er da også i den grad klar til at give den gas på hotellet, efter hun kom ud af et skidt forhold otte måneder inden deltagelsen i programmet.

- Det var et rigtigt dårligt forhold, og det endte med, at jeg var ham utro, fordi det var den nemmeste måde at komme ud af det forhold på, fortæller hun til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Men det var egentligt ham, der var først utro. Det fandt jeg ud af, og så valgte jeg også at være sammen med en anden, fordi det hjalp mig til at komme videre, at jeg fandt ud af, at andre også ville have mig. Men han var bare en idiot, og jeg græd ikke en eneste gang, efter vi slog op.

Du kan møde Caroline og de andre paradisoer hver mandag til torsdag klokken 22:00 på TV3.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Paradise’-blogger går i kødet på deltagerne: De skal kunne tage noget pis!

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Krudte: Jeg er hotellets smølfefar

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser