Caroline og Kasper, Paradise Hotel 2016, Dagmar Teater, 03/03/2016 Foto: Janus Nielsen

'Paradise'-Caroline: Derfor kyssede jeg frøen og løj for Kasper

Caroline kyssede frøen og fik Patrick i stedet for Kasper. Her forklarer hun, hvorfor hun gjorde det, og hvorfor hun løj for Kasper bagefter.

Caroline rakte lynhurtigt hånden op og kyssede frøen i aftenens afsnit af 'Paradise Hotel'. Dermed fik hun en ny prins at dele værelse med, og det viste sig at være ingen ringere end sidste års lækreste paradiso, Patrick. Selv mener Caroline ikke, at det var et offensivt kort at spille helt fra start:

- Vi vidste jo kun, at der fulgte en magt med at kysse frøen. Og jeg ville bare gerne have magten og være med i spillet fra start, siger hun til Realityportalen.dk.

I programmet siger Caroline, at hun ikke anede, at frø-kysset ville betyde, at Kasper røg på Solo. Derfor forvissede hun Kasper om, at hun til hver en tid ville stille sig bagved ham, hvis chancen bød sig. Men det var ikke helt sandheden. Hun ville nemlig helst have Patrick som partner, sagde hun til kameraet.

‘Paradise’-par indrømmer: Det var bare en joke

Patrick er sød

- Jeg har altid godt kunne lide Patrick. Han var sød, og han kendte spillet fra tidligere. Han er en taktiker og ville være god for mig, forklarer Caroline.

Hun aner dog ikke, om Kasper ved, at hun har løjet for ham, og det nager en lille smule i samvittigheden.

- Jeg har det lidt dårligt over at have løjet for Kasper, men det er jo et spil. Så sådan er det bare nogle gange, siger Caroline.

‘Paradise’-Cain afslører: Jeg er 100 procent til fyre

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.