'Paradise'-Camilla: Her skal jeg holde ferie
De gode ferie-minder fylder mest, når Camilla tænker tilbage. Forhåbentlig får hun endnu en i år.
Sommeren er over os, og for mange betyder det, at tiden skal bruges i andre lande. For Camilla bliver destinationen Cypern.
- Min ferie i år bliver holdt på Cypern med min mor og Alexander. Min mor har fødselsdag og har inviteret os ud at rejse. Måske bliver det også til et lille smut til Jylland i ferien for at besøge familien og de gamle veninder, fortæller Camilla til Realityportalen.dk.
Camilla og Alexander blev kærester efter 'Paradise Hotel 9'.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Paradise'-Sander: Se min nye kæreste
Gavekort blev den bedste ferie
At man ikke kan planlægge den bedste ferie, er Camillas ferie-favorit et godt eksempel på. Camilla vandt nemlig et gavekort på en ferie, som hun inviterede sin veninde med på.
- Vi vidste intet om stedet, men endte med at bo super lækkert på Cypern. Vi festede om natten og slikkede sol om dagen. Det var ren afslapning! En anden af mine bedste ferier har selvfølgelig været med min kæreste Alexander på Rhodos sidste efterår, siger hun.
Selvom hun har nogen favoritter, så ved hun også, hvilken ferie, der har været den værste.
- Det var i folkeskolen, da vi var på skiferie i Slovakiet. Jeg havde aldrig stået på ski før, og jeg var røv-elendig til det. Udover det kendte jeg ikke rigtig nogen af dem, jeg var med. Vi brugte 20 timer i bus hver vej, boede på skodhotel, og min bedste veninde blev indlagt. Så derfor står jeg ikke på ski, slår hun fast.
VIGTIG SOMMER-INFO: Realityportalen udkommer hele juli med en sjov, skør, mystisk eller sød sommerartikel, hvor en kendt realitystjerner fortæller om en helt særlig ferieoplevelse.
LÆS OGSÅ: Husker du Line fra 'Paradise Hotel'? Det laver hun i dag
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.