'Paradise'-Camilla afslører: Min største drøm er gået i opfyldelse
Camilla Normann Olsens største drøm går i opfyldelse, når hendes barsel slutter.
Den tidligere 'Paradise Hotel'-stjerne Camilla Normann Olsen har noget at glæde sig til, når hendes barsel stopper inden længe. Hun har nemlig scoret sig sit drømmejob.
- Jeg har fået job hos Københavns Politi som kontorelev indenfor offentlig administration. Det er selvfølgelig helt fantastisk, da det har været min største drøm at komme ind til politiet på den ene eller den anden måde, siden jeg var helt lille, fortæller en glad Camilla til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: ‘Paradise’-Camilla viser datteren frem
- Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget. Det er fantastisk. Nu kan jeg nyde den sidste del af min barsel på fuld drøn, fortæller hun.
Camilla fik datteren Caya i august sidste år sammen kæresten Yakub Lyngholt Çeper, som hun mødte på 'Paradise Hotel'. Og de stortrives alle tre derhjemme, fortæller hun til Realityportalen.dk.
- Vi nyder hinanden og vores lille datter, siger hun.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Camilla: Sådan har jeg smidt graviditetskiloene
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer.