'Paradise'-babe skal have donor-baby
Den tidligere paradiso vil ikke have, at hendes søn skal stå uden søskende, fordi hun har fejlet i forhold til at give ham en kernefamilie.
Nytårsaften 2012 blev Mette Væver, som deltog i 'Paradise Hotel' sæson 7, mor til Lionel, og hendes liv ændrede sig for altid. Hun var alenemor fra starten, men selvom det til tider er hårdt, så ville hun ikke bytte livet som mor ud for noget i verden, og hun har nu taget en stor beslutning.
- Jeg skal have doner-baby. Jeg var afsted i går, og har fundet en doner, afslører Mette Væver overfor Realityportalen.dk.
Og det er ikke en beslutning, hun har taget fra den ene dag til den anden, den har været seks måneder under vejs.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Mette under mistanke for socialt bedrageri: Snydt for 'Robinson'-deltagelse
Mest for Lionels skyld
Mettes største ønske var egentlig at give Lionel en familie med en mor, en far og søskende, men det er endnu ikke lykkes, og Mette er nu rundet de 30, mens Lionel snart bliver 4, så nu vil hun i det mindste give ham søskende.
- Lionel skal ikke stå uden søskende, fordi jeg har fejlet og ikke kan give ham en familie på traditionel vis. Jeg er enebarn, og det ønsker jeg ikke, at Lionel skal blive, da jeg selv i min opvækst har savnet en søster eller bror. Den dag jeg går bort, er mine forældre og bedsteforældre og familie jo væk. Jeg kan simpelhent ikke klare tanken om, at Lionel skal være helt alene i verden, når jeg ikke er hos ham mere, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg vælger ikke kun at få et barn mere for min egen skyld, men faktisk mest for min søns. Jeg bliver alenemor til to, og det bliver pisse hårdt, men samtidig helt fantastisk.
Den tidligere paradiso er ikke i tvivl om, at hun sagtens kan klare livet som enlig mor til to, og heldigvis har hendes familie og venner bakket op om hendes beslutning om at få en donor-baby hele vejen.
LÆS OGSÅ: Ulykkelig 'Paradise'-Mette: Jeg skal holde jul uden min søn
Jeg vil bryde et tabu
Og nu er tiden så kommet. Mette har valgt donoren, som er dansk/svensk, hun har set babybilleder af ham og hørt hans stemme, og næste gang hun har ægløsning, skal hun så insemineres. Men selvom det er en nervepirrende tid, så er det vigtigt for hende at fortælle sin historie.
- At få en doner-baby er jo lidt et tabu, som ingen snakker om. Jeg vil gerne bryde det tabu, da jeg ikke ser det som en egoistisk beslutning. Jeg ville ønske, at jeg var en af dem, der havde kernefamilien og to børn med samme far, en volvo og en fransk bulldog med masser af kærlighed, fortæller hun og fortsætter:
- Men sådan endte mit liv ikke. Det endte i dårlige forhold, had og absolut intet kærlighed. Derfor vælger jeg, som jeg vælger. Jeg mener ikke, det er et tabu at vælge doner-baby. Jeg følger min drøm, og når nummer 1 drøm ikke kunne gå i opfyldelse, må jeg få nummer 2 drøm til at blive virkelighed, slutter hun.
Hvis man gerne vil følge med i Mettes liv med Lionel og rejsen på vej mod at give ham en lillebror eller lillesøster, så kan man følge hende på Instagram her.
LÆS OGSÅ: Mette Væver taler endelig ud om 'Paradise'-Nichlas
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.