’Paradise’-babe om sit problem: Ingen kan se det

Da hun var lille, syntes hun, det var pinligt. Men sådan er det ikke længere, og i dag har den tidligere 'Paradise Hotel' deltager fundet sin egen måde at håndtere problemet på.

Ida Christensen fra dette års 'Paradise Hotel' har siden gymnasiet vidst, at hun er ordblind. Hun læser langsommere, end de fleste gør, og hun kan ofte komme til at læse et andet ord, end hvad der står.

I folkeskolen og på gymnasiet mærkede hun meget til sin ordblindhed, men sådan er det ikke i dag.

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy på hospitalet med pludselig blødning

– Jeg mærker det ikke rigtig i dag, for det er jo mest i skolen, når man skal læse op eller lave nogle præsentationer, at det bliver tydeligt. I dag mærker jeg det, hvis jeg for eksempel spiller Trivial Pursuit med mine venner, og jeg skal læse et spørgsmål op. Så griner de da tit af mig, fordi jeg læser noget helt forkert, forklarer Ida til Realityportalen.

'Paradise'-baben fandt ud af det, da hendes daværende studievejleder spurgte hende, om hun mon ikke var ordblind. Det mente Ida ikke, at hun var. Men hun blev alligevel testet, og resultatet viste, at hun faktisk var ordblind.

LÆS OGSÅ: Følelsesladet Cengiz: Jeg er så stolt af min kone

Modbydelig lærer

Kort tid efter Ida fandt ud af det, stoppede hun på gymnasiet. Det var ikke på grund af, at hun læste langsomt, men mere fordi hendes daværende lærer sagde, at hun lige så godt kunne lade være med at dukke op til undervisningen, når hun ikke kunne læse materialet.

- Han var ret modbydelig og gjorde mig helt til grin, husker Ida, der i stedet begyndte på Kalundborg Handelsskole, hvor hun blev student.

'Paradise'-baben er ikke hæmmet af, at hun er ordblind, og hun kan sagtens tage den uddannelse, hun vil. Hun skal bare bruge meget længere tid på at læse, end andre skal, og det var også sådan, hun klarede sig gennem skoletiden.

LÆS OGSÅ: Christiane udskyder indflytning

I dag arbejder Ida i forretningen My home, og her mærker hun kun, at hun har svært ved at læse, når hun for eksempel skal sende eller bestille varer og besvare mails. At stave er intet problem for hende, og det gør også, at ingen bemærker hendes problem. Hun har planer om at tage en uddannelse til dekoratør.

Heldigvis er Ida aldrig blevet mobbet for at læse langsomt eller at nægte at læse op i klassen, som hun også har gjort. Men nu har hun fået et andet forhold til det.

- Engang syntes jeg, det var rigtig pinligt, når folk grinte. Jeg gad aldrig fortælle, at jeg er ordblind, og ingen kunne jo se det på mig. Men nu har jeg det anderledes. Jeg ser det ikke længere som en fejl. Jeg er ordblind, men så er der andre, der kæmper med noget andet. Jeg er faktisk bare glad for, at det ikke er så slemt.

LÆS OGSÅ: Linse er klar med nyt tv-program