'Paradise'-babe jubler: Nu starter jeg på drømmeuddannelsen
En af sidste års paradisoer er ekstra glad disse dage - hun har nemlig fået elevpladsen, som hun har drømt om.
I slutningen af 2015 afslørede 'Paradise'-baben Christel Trubka, at hun var i gang med at søge elevplads som frisør, da det altid havde været hendes drøm. Nu ser det ud til, at drømmen er gået i opfyldelse.
- Det har faktisk været en drøm siden folkeskolen. Jeg har tit været ude med ansøgninger men uden held. Jeg ved, at der er mange, der ved, hvad jeg snakker om, da elevpladserne ikke hænger på træerne. Jeg fik altid af vide, at jeg ikke var gammel nok, og hvis det ikke var det, så sagde de, at de ville læse min ansøgning og give besked, forklarer Christel på sin blog og fortsætter:
- Til mit held fik min svigermor et hint om, at de søgte en elev i Sorø, hvor jeg med det samme lagde en ansøgning og kom på prøve. I mellemtiden havde de andre piger inde på prøve, men ejeren af salonen kontaktede mig og fortalte, at de gerne ville have mig som elev. Jeg var så glad. Endelig skete det, og endelig kunne jeg starte på min drømmeuddannelse.
Se galleriet af Christel øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Christel vurderer de nye ‘Paradise’-fyre
LÆS OGSÅ: Nanna om venskabet med Christel: Kærlighed ved første blik
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.