'Paradise'-babe flytter til Spanien med kæresten
'Paradise'-baben Isabella Jørgensen har sagt både job og lejlighed op for at komme tættere på kæresten i Spanien.
'Paradise'-baben Isabella Jørgensen river nu teltpælene op og drager mod de varme kyster i Spanien for at blive forenet med kæresten. Isabella Jørgensen gik hele vejen til finalen i sæson 11 af ' Paradise-Hotel' i 2015, men fik aldrig lov at hæve pokalen og nuppe pengene, da hun, sammen med partneren Kasper H, tabte til Anders og Monique.
Siden 'Paradise-Hotel' har reality-baben fundet sammen med nordmanden, Arild. Hun glæder sig nu til at begynde et helt nyt kapitel i Spanien, hvor hun skal leve sammen med kæresten. Og 'Paradise'-baben ved allerede, hvordan hun vil bruge tiden i varmen.
- Jeg har sagt mit job gennem tre år op, og jeg sagt min lejlighed op. Jeg har flyttet alt, hvad jeg ejer til Spanien, hvor min kæreste har forretninger. Nu skal jeg bo i Spanien de næste to år og studere, siger Isabella Jørgensen til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-vinderne: Det skal vi bruge pengene på
Skal læse medicin
Selvom det kan være fristende at lægge sig på en solseng med en drink i hånden, er det ikke sådan, Isabella udelukkende vil bruge tiden. Der skal læses fag op i Spanien, da hun gerne vil ind på drømmestudiet.
- Jeg vil gerne læse medicin, så jeg skal fjernstudere via nettet fra Spanien. Det lidt sjovere at sidde under palmerne og læse, end det er at sidde på skolebænken, siger hun og tilføjer:
- Vi skal bo i min kærestes lejlighed i Spanien, som har havudsigt og swimmingpool, så jeg er godt tilfreds.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Sådan får du fingrene i Kasper H
LÆS OGSÅ: Isabella knuste Theis’ ‘Paradise’-drøm: Det gør sindssygt ondt
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.