'Paradise'-babe er single igen: Han gjorde noget uacceptabelt
Der er ikke helt enighed om, hvem der slog op, og hvad der egentlig skete mellem paradisoen og hendes eks.
I begyndelsen af februar viste Monique von Appen for første gang sin nye flirt, Daniel, frem på sin Instagram. Dengang ville hun dog ikke kalde ham en kæreste, fordi forholdet var så nyt, men hun indrømmede, at der i den grad var kommet sommerfugle i hendes mave.
LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på
Sidenhen kunne hun dog fortælle, at forholdet havde udviklet sig, og at de to var blevet kærester. Daniel var derfor også blevet præsenteret for Moniques døtre, Manilla og Marina, mens Monique var blevet præsenteret for Daniels syvårige søn, Xander. Men nu efter få måneders forhold er det slut mellem det ellers så lykkelige par, det skriver Monique på sin Instagram.
- Rigtig mange skriver til mig, om jeg ikke er sammen med Daniel mere. Og nej, jeg er gået fra ham. Det er efterhånden længe siden. Jeg gik, fordi han gjorde og sagde nogle ting, som jeg ikke kunne leve med, eller som jeg havde tænkt mig at acceptere. Men jeg er gladere nu end før. Jeg forveksler forelsket med elske, og så brænder man hænderne. Men jeg har fundet mig selv, fastslår Monique på Instagram, og overfor Realityportalen uddyber hun bruddet.
LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Realityhunk beskyttede Geggo og Cengiz
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Moniques børns far, Mark, have sex med Amanda i 'Ex on the Beach'.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-vinders mor offer for formodet seriemorder
- Jeg gik fra ham af mange årsager. Den værste var nok, da han råbte Manila ind i hoved. Han var cirka 5 cm fra hendes ansigt, og så råbte han bare på fuld hammer. Manila blev så bange, jeg glemmer det virkelig aldrig. Han sagde ikke engang undskyld, han mente, hun bare skulle fatte, hvad han sagde. Udover det var han sygt jaloux, han ville ikke have, at Mark og jeg talte sammen. Han skulle altid gå med ud, når jeg skulle hente pigerne. Han ville tjekke min mobil, han blev sur, hvis jeg havde lyst til andet end lige ham. Og så skulle han altid svine Marks evne som far til, men helt ærlig! Så burde han virkelig tage og kigge ind af. Daniel er ikke den ,jeg troede, og det kan jeg se nu. Sørgeligt, men sandt, fastslår Monique.
Ifølge Monique er det især uacceptabelt for hende, at man råber af hendes børn, og hun sidestiller det med at slå. Derudover kunne hun ikke stoppe med at have kontakt med Mark, fordi han er hendes børns far, og det forhold vil ingen mand kunne ændre, fastslår Monique, som altid vil elske Mark som sine børns far.
LÆS OGSÅ: Mark om ‘Ex on the Beach’-deltagelse: Monique truede mig med Statsforvaltningen
Daniel: Jeg har ikke råbt af Manila
Netop forholdet til Mark indrømmer Moniques ekskæreste Daniel, var en af de ting, der kom imellem dem. Ifølge Daniel blev Mark ved med at skrive søde ting og sende hjerter til Monique, og selvom han sagde til hende, at han ikke brød sig om det, så tog hun Marks parti og ville ikke bede ham om at stoppe. Til gengæld er han ikke enig i Moniques udlægning af, hvad der skete mellem ham og Manila.
- Jeg hævede min stemme og sagde, det var forkert, det hun gjorde. Men jeg ved ikke, hvordan Monique har opfattet det, men det var åbenbart det mest forfærdelige, jeg nogensinde kunne have gjort mod hendes datter. Jeg er sanger, så jeg kan råbe, og jeg kan råbe rigtig højt, og det gjorde jeg ikke nej, det kunne jeg ikke finde på. Jeg kunne ikke engang finde på at gøre det overfor min egen søn, så nej, jeg kunne slet ikke finde på at gøre det mod hendes, fastslår Daniel.
På sin Instastory fortæller Monique lige nu om episoden, og her står hun fast på, at Daniel har råbt på fuld hammer, som hun siger det, ind i Manilas hoved.
LÆS OGSÅ: WOW! Så dyrt blev Geggo og Cengiz’ bryllup
Monique var ikke en god kæreste
Det er dog ikke den eneste ting, det tidligere par ser forskelligt på. Daniel er heller ikke enig i, at det var Monique, der gik fra ham, ifølge Daniel var det en fælles beslutning, og han er ikke i tvivl om, hvad der gjorde, at han ikke ville være kærester med Monique længere.
- Monique er ikke særlig god til at være kærester. I starten var det jo super dejligt og super fint, og hun viste kærlighed og omsorg og alt sådan noget. Men det var ligesom om, at det lynhurtigt blev hverdag, og så var der bare ikke noget af det i den forstand, at hun havde ikke lyst til at ligge og putte og nusse og alle de her ting, og det gik mig egentlig rimelig meget på, fordi jeg er meget afhængig af sådan nogle kærligheds og omsorgsting, når jeg er i et forhold, fortæller Daniel og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Derfor har jeg løjet så meget
- Jeg tror, det der spillede allermest ind var hendes forhold til Mark, fordi hendes forhold til Mark faktisk var vigtigere, end hendes forhold til mig. Mark kunne få lov til at gøre, hvad der passede ham. Jeg kan godt forstå, de skulle have et godt forhold, fordi de har børn sammen, og det accepterer jeg. Men hun blev ved med at forsvare Mark og den måde, han er på, og hun kunne ikke engang tage mit forsvar. Det hele handlede om, hvordan hun havde det og hendes forhold til pigernes far, der blev ikke tænkt på mig i nogle af de ting, som der blev sagt og gjort, hverken om det var offentligt i det private.
Han indrømmer, at han blev jaloux og ikke kunne forstå, at forholdet til ekskæresten var vigtigere end hendes forhold til ham, som var hendes kæreste. Han er ikke i tvivl om, at Mark stadig gerne vil have Monique, og derfor mener han også, at Monique burde bede Mark om at stoppe med at sende søde beskeder, når hun var i et forhold med en anden.
For Monique er der dog intet vigtigere end børnene, og en del af det er også forholdet til børnenes far, så en af de ting, Daniel og Monique kan blive enige om er, at de er uenige og i hvert fald ikke skal være kærester.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise afslører: Derfor sagde jeg farvel til ‘Forsidefruer’