'Paradise'-babe åbner op: Kræften ramte os alle

Der ligger en personlig tragedie til grund for paradisoens valg om at blive vært for Numse-Rasmus' Knæk Cancer-show.

Rasmus Billing Birnbaum har kastet sig over et nyt indsamlingsprojekt, efter han sidste år gennemførte en stor indsamling af blandt andet fodboldudstyr til afrikanske børn.

Den tidligere ‘Singleliv’-deltager afholder den 5. april Støtteshow 2019 på Rosie McGee`s i København, hvor hele den danske realitybranche er inviteret til en stor fest, og denne gang samler han ind til Knæk Cancer.

Numse-Rasmus har i den forbindelse fået støtte fra en stor del af den danske realityverden, hvor en række realitydeltagere har meldt sig som protektorer for projektet. En af dem er den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager Nichole, der også har sagt ja til at være vært for støtteshowet.

LÆS OGSÅ: ‘Vi er bare mænd’-stjernens store sorg: Jeg ønsker det ikke for min værste fjende

Artiklen fortsætter under denne video fra ‘Singleliv’, hvor Numse-Rasmus åbnede op for sin følsomme side.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus: Her er status på mit Afrika-bryllup

Den transseksuelle paradiso, som medvirkede i TV3-programmet i 2012 under navnet Hairon, fortæller om sin bevæggrund for at sige ja til værtsrollen.

- Dette event står mig nært. Jeg har, som millioner af mange andre, desværre oplevet at miste en af mine kære og højt elskede til en sygdom så unfair og ondskabsfuld som cancer, siger hun og fortsætter:

- Cancer kommer listende helt uventet og rammer mennesker i alle aldre og racer - fra børn til voksne, mørke som lyse, kristne, nudister og islamister - og når først den sygdom har taget fat og vundet, sidder vi alle tilbage med samme smerte og følelse. Følelsen af tab. Følelsen af at føle sig svag og magtesløs.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-stjerner åbner op: Det er en modbydelig sygdom

Mistede sin onkel

For Nichole er det især tabet af sin onkel, der i starten af oktober 2018 tabte kampen til kræften, der virkelig har gjort ondt på hende.

- Min onkel var ham, der altid formåede at holde hele familien oppe og sammen. Da han fik konstateret cancer, ramte det os alle, og der hvor jeg følte mig mest ramt, var fordi det også ramte hende, jeg allermest elsker: min mor, siger hun og fortsætter:

- At se sin mor græde dag og nat og være bange, bekymret og magtesløs gjorde ondt. Der er ingen rigtige ord. Intet du kan gøre udover at sidde på sidelinjen og vente det værste.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-stjerner åbner op: Kræften fylder meget

Nicholes onkel fik fra start at vide af lægerne, at han ikke havde lang tid tilbage at leve i. Alligevel var det nogle lange måneder for både ham selv og familien, indtil han døde og på tragisk vis efterlod sig en kone og fem børn.

- Jeg står med hovedet højt til dette event til ære for min onkel, hans kone og hans børn. Ingen hørte deres gråd eller deres stemme, så jeg vil tale - ikke kun for mig, men også for dem. Lad os knække cancer! slår hun fast.

Hvis du ønsker at være en del af Støtteshow 2019 kan du læse mere om det her, og hvis du bare ønsker at støtte projektet og donere penge direkte til Knæk Cancer, kan det gøres her.

LÆS OGSÅ: Realitybabe vender tilbage til skærmen: En milepæl i kampen mod sygdommen!