'Paradise'-Amalie: Svært at vænne sig til opmærksomheden
Det kræver tid at vænne sig til, at man ikke længere er en anonym person, når man går på gaden, erkender Amalie.
Uge efter uge har Amalie Kronil kunnet opleve sig selv på tv, da 'Paradise Hotel' rullede over skærmen på TV3. Seerne har også kunnet følge med i hendes færden på hotellet, og det har gjort hende til et kendt ansigt.
Men, men, men. Det kan Amalie af og til glemme, når hun bevæger sig ud i offentligheden, afslører hun på sin blog.
- Rigtig mange af jer har spurgt mig, hvordan det er at blive et kendt ansigt, så her kommer svaret. For at være helt ærlig, så er det ret underligt. I starten skulle jeg virkelig vænne mig til, at folk faktisk vidste, hvem jeg var, skriver Amalie på bloggen og fortsætter:
- Ja, har taget mig selv i at glemme det et par gange. Det har så resulteret i nogle pænt akavede sammenstød. Kender i det med, at man føler, alle kigger på en? Hvorefter man får tanken: “Gad vide om jeg har noget i ansigtet”. Been there, done that. Eller når man bliver hilst af en person, man ikke lige kan sætte ansigt på? Ej, hvor må folk da bare tænke, at jeg er en kæmpe klovn.
LÆS OGSÅ: Amalie: Svært at skelne mellem spil og venskab
Brysterne skaber negative reaktioner
Når man melder sig til 'Paradise Hotel' ved man, at folk kommer til at have en mening om en. Ikke alle kommentarer er lige positive.
- Må da ærligt indrømme, at jeg over nettet virkelig tit bliver mødt af en DEL negative kommentarer, for det meste på grund af mine bryster! Og ja, det er da bestemt ikke sjovt. Men heldigvis har jeg også en hel del søde følgere, som jeg VIRKELIG er taknemmelig for. Man må tage det sure med det søde, skriver hun.
Selvom ikke alle kommentarer er lige gode, så fortryder Amalie ikke, at hun er blevet kendt, og hun håber, at hun med tiden lærer at være ligeglad med de negative reaktioner.
LÆS OGSÅ: Chokeret Amalie efter exit: Hvorfor sker det først nu?
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.