Overdosis-rygter: Stjerne taler ud
Miley Cyrus måtte tilbringe de to forgående uger i sengen og aflyste derfor adskillige koncerter på sin verdensturné.
En allergisk reaktion skulle ifølge Cyrus' folk være årsagen til den længere indlæggelse, og stjernen har også selv flere gange omtalt sit ildebefindende på de sociale medier.
Dog har det ikke holdt medierne fra at gisne om, at et stofmisbrug eller en overdosis skulle være grunden til, at Cyrus blev hasteindlagt.
Spekulationerne fik sangerinden til at indkalde til et pressemøde i London tirsdag.
- Jeg havde ikke taget en overdosis. Jeg tog noget antibiotika, som en læge havde udskrevet og fik en allergisk reaktion, understreger den 21-årige sangerinde ifølge Huffington Post.
LÆS OGSÅ: Skandale-sangerindes koncert til maj måske i fare
Tager sin karriere seriøst
Cyrus selv siger, at der ingen grund er til bekymring og fortæller blandt andet, at hun formentlig er den eneste på turneen, som hverken ryger eller drikker før en optræden, fordi hun tager sin karriere så seriøst.
Miley Cyrus er i øjeblikket på en verdensomspændende turné og gæster efter planen Danmark den 4. juni.
LÆS OGSÅ: Rihanna sagsøgt af tidligere livvagt
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.