Fie juni 2015 (Foto: Privat)

Opråb fra Fie Laursen: Peberspray skal lovliggøres

Den populære blogger er meget utilfreds med, at peberspray ikke er lovligt.

Den tidligere paradiso og blogger Fie Laursen kæmper meget med angst. Hun har tidligere fortalt om, hvordan hun kan bekæmpe angsten ved, at hun altid går rundt med en peberspray på sig. Nu har hun fundet ud af, at peberspray faktisk er ulovligt, og det gør hende meget vred.

- Der er så mange psykopater derude, som vil os ondt, og vi piger kan ikke forsvare os med vores bare næver. Nu læste jeg selv lige, at det er strafbart og ulovligt med peberspray. Hvis den bliver anvendt, kan man endda modtage en ubetinget fængselsstraf, skriver Fie på sin blog og fortsætter:

- Jeg kan forstå, at det kan være farligt, hvis en peberspray ender i de forkertes hænder, men så burde man da lave en lov om, at det er lovligt, men at den kun må bruges i nødstilfælde.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen nu som brunette: Starten på et nyt liv

Kan forhindre voldtægt

Ifølge Fie er pebersprayen et nyttigt redskab for unge piger, som bliver udsat for overfald. På den måde vil de kunne forsvare sig, og færre vil blive ofre for ubehagelige episoder.

- Jeg tror på, at mange piger kunne være blevet reddet fra voldtægter og andre overfald, hvis man bare havde en peberspray på sig. I Amerika føler jeg mig sikker med en peberspray, forklarer Fie og tilføjer:

- Her i Danmark føler jeg en frygt, når jeg er ude, fordi jeg ved, at jeg ikke kan forsvare mig selv, hvis en person springer på mig.

Er du enig eller uenig med Fie?

Giv din mening i afstemningen nedenfor. 

 

LÆS OGSÅ: Fie Laursen søger piger til YouTube-gruppe

LÆS OGSÅ: Fie Laursen i ny hårforvandling

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser