Oh Land mor til to sønner: Havde håbet på en pige
Den 35-årige 'X Factor'-dommer købte en lyserøde hue i håbet om, at det skulle blive en pige, men det faldt til jorden.
I forvejen havde hun fået en søn, så da Nanna 'Oh Land' Fabricius lykkedes med at blive gravid for anden gang, satsede hun på at få kønsmæssig balance i regnskabet.
- Jeg købte en lyserød hue i håbet om, at jeg fik en pige anden gang, afslører 'X Factor'-dommeren til Realityportalen. Hendes stille håb blev dog gjort til skamme. For fire måneder siden fødte hun nemlig endnu en dreng, der blev navngivet Ernst, mens storebroren er fireårige Svend.
LÆS OGSÅ: Derfor dropper Oh Land barnedåben
- Jeg tror ikke, der kan komme noget som helst feminint ud af min krop. Jeg får kun drenge, men jeg fravælger ikke børn. Hvis der kommer flere, kan vi jo altid lave et punkband, griner den 35-årige popstjerne, der havde et godt, men også anderledes audition-forløb i efteråret, hvor hun ammede lille Ernst i pauserne mellem de håbefulde deltageres optrædener foran dommertrioen, hvor hun var flankeret af Thomas Blachman og den nye mand Martin Jensen.
LÆS OGSÅ: 57-årige Blachman nyder far-rollen: Det kan anbefales
Hvor der normalt har været hundredvis af audition-deltagere i kø, indtil det bliver deres tur, så havde alle i år fået en individuel mødetid for at undgå smittefaren.
- Så det har været lidt tomt i de store haller, hvor vi sad ved et særligt langt dommerbord med god afstand og ikke noget med krammere og at give hånd, som der ellers har været meget af, fortæller Oh Land, der også synes, det har været et meget mærkeligt år, hvor vi alle har skullet lære at omgås hinanden på afstand.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde i den søde ventetid: Mit mareridt
Husk, at du kan se 'X Factor' den 1. januar på TV 2.