Nyt program jagter uvidende mænd: Du skal være far!
En detektiv vil for rullende kamera overbringe den chokerende nyhed til mænd, der ikke aner, at de skal være fædre.
Der er en chokerende besked på vej til en række amerikanske mænd, der inden længe får at vide, at de er blevet fædre eller skal være det - mens kameraet ruller og filmer deres reaktion. Det skriver det velinformerede sladdermedie The Ashley.
LÆS OGSÅ: NYT REALITYPROGRAM: Nu kommer ‘De unge bedstemødre’
Mediet har fået fat i et castingopslag fra Squeaky Wheel Casting, der på vegne af en endnu hemmeligholdt tv-kanal leder efter deltagere til programmet. Her søger de gravide eller kvinder, der allerede har født, men endnu ikke har fortalt faren nyheden.
- Vi leder efter kvinder, der af en eller anden årsag ikke kan komme i kontakt med deres tidligere elsker eller one night stand, men desperat ønsker at fortæller ham om babyen, står der i opslaget, der lover, at 'The Baby Daddy Detective' - som programmet på nuværende tidspunkt hedder - kan hjælpe med at finde faren og overbringe ham nyheden.
Mediet holder endnu hemmeligt, hvor programmet bliver sendt, men alt tyder dog på, at de amerikanske tv-seere får lov til at se programmet til efteråret. Det vides endnu ikke, om det kommer til Danmark.
LÆS OGSÅ: Faren til Stine Kronborgs søn: Jeg er stadig i chok
LÆS OGSÅ: Produktionsselskab søger deltagere til nyt program: Er du ved at blive skilt?