Foto: SBS/Krestine Havemann

Nyt program: 'De 3 Wichmanns': Vi er mega grineren

I aften kan du for første gang møde Adam, Amalie og Joachim i deres nye program - og de lover, at det bliver sjovt.

I aften kan du på Kanal 4 møde Adam, Amalie - kendt fra programmet 'Danske Hollywoodfruer' - og Joachim, der lever livet i Hollywood - langt væk fra Falster, hvor de er vokset op. Her flyttede de over for at slå igennem med tøjmærket "Forrest & Bob" - og for at leve det søde stjerneliv.

Arbejdet er ikke øverst på ønskelisten for de tre søskende, der hellere vil hygge sig med stjernerne end at knokle. Men nu skal det være slut, og nu kan du følge deres kamp for at slå igennem i den store verden.

- Man kan forvente et indblik i vores liv og en masse selvironi. Hvis folk tror, at de bare skal se et program med tre mennesker, der går rundt og har det fedt og hygger sig, så bliver de overraskede, fortæller de tre søskende til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Kanal 4 og 5 afslører: Det skal du se til efteråret

Firmaet lider

Men der skal nu nok blive plads til sjov - og meget af det. Det lover de tre søskende, som også slår fast, at der bliver drysset godt med stjernestøv over programmet.

- Men vi har det nu ret fedt herovre. Det må vi indrømme. Vores firma lider nogle gange under, at vi simpelthen har det for sjovt og hygger for meget. Vi er virkelig gode til at skubbe alt det seriøse til fordel for det sjove.

- Derfor kommer showet også meget til at handle om humor. Vi har det sjovt, og vi er sjove. Vi er faktisk mega grineren. Det synes vi i hvert fald selv, griner de tre søskende.

Om de tre søskende virkelig er "mega grineren" kan du finde ud af i aften klokken 21:25 på Kanal 4. Men indtil da kan du opleve lidt med dem her:

 

LÆS OGSÅ: Gitte Nielsens nye talkshow flopper

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.