(Foto: Niels Henrik Dam)

'Nybyggerne'-Michael skifter karriere

Når Lise og Michael flytter til Farum, så håber Michael på, at han også kan skifte karriere.

Da Lise Vandborg og Michael Stig Christensen vandt 'Nybyggerne' vidste de, at de måtte vinke farvel til deres tilværelse i Aalborg. Det inkluderer ikke bare deres nuværende bolig, men også deres respektive jobs, og det har nu fået Michael til at have nye drømme for fremtiden.

Michael håber nemlig på at blive optaget på politiskolen i København efter sommerferien. Det afslørede han forleden, da parret fik overdraget præmiebeviset fra deres sejr i 'Nybyggerne' ved en fremvisning af et nyt eksklusivt 2E Bolig-byggeri i hjembyen Aalborg, som de unge nybyggere fik lov til at se an.

I øjeblikket arbejder Michael på et Skoda-værksted i Hobro, men nu har han altså fået blod på tanden i forhold til at starte en ny karriere. Han har dog en backup-plan, hvis han ikke får en af de eftertragtede pladser på Politiskolen. I så fald vil han finde et autoværksted i nærheden af huset i Farum, der kan bruge ham.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne': Det skal der ske med tabernes huse

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se alle husene fra 'Nybyggerne'

Vi kan ikke vente med at flytte ind

Kæresten Lise skifter kun skole og ikke studie, så hun vil finde en sygeplejeskole i hovedstadsområdet. Foreløbig skal de to dog lige have overstået alle oplevelser i forbindelse med sejren og flytningen til drømmeboligen på 128 kvm. på Regimentsvej i Farum - oplevelser som næsten 24.000 mennesker fortsat følger på Lises instagramprofil.

- Vi fik skabt lige præcis vores drømmebolig, sådan som vi vil have den, i det skønne naturområde på den gamle Farum Kaserne. Og vi kan bare ikke vente med at flytte helt rigtigt ind. Det er stadig ikke til at forstå, fortæller Lise i en pressemeddelelse fra 2E Bolig.

Lise og Michael fik i weekenden overrakt værdibeviset på deres drømmehus, som venter på dem i Farum, af sponsoren 2E Bolig Projektsalgs salgschef Lars W. Pedersen, mens de fik en fremvisning af firmaets nye luksuslejligheder i "The Residence" i Hasseris. Og selvom de har skabt deres eget drømmehus i 'Nybyggerne', så blev de imponerede af luksuslejlighederne, og Lise konkluderede, at her kunne de også sagtens bo.

 LÆS OGSÅ: Simon og Anne fra 'Nybyggerne' vandt drømmehuset - nu er det solgt

LÆS OGSÅ: Hjemme hos vinderne af 'Nybyggerne': Sådan påvirkede programmet vores forhold

VI ER JER EVIGE TAKNEMMELIGE! TUSIND TAK FOR JERES STØTTE! ? Nu flytter vi fandeme snart til Farum! ???

Et billede slået op af Lise Vandborg - Nybyggerne (@lisevandborg) den

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.