'Nybyggerne'-Maria og Kristian: Umuligt at vide, hvordan seerne stemmer
Maria og Kristian er yderst spændte på, hvad seerne lægger vægt på, når de i aften skal stemme.
I aften bliver det afgjort, hvem af de fire par i det populære TV 2-program 'Nybyggerne' der løber med sejren og vinder drømmehuset i Hedehusene til en værdi af 3,4 millioner kroner.
Maria og Kristian fra gul lejlighed håber meget på, at de bliver de heldige vindere, så de krydser alt, hvad de har, når klokken slår 21.00 i aften, og stemmerne begynder at tikke ind. De synes dog, det er meget svært at vide, hvem af de fire par der har bedst odds til at vinde.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Mike og Thomas mødtes på dating-app
- Det er simpelthen et godt spørgsmål, hvem der er vores største konkurrenter. Man prøver jo at gøre sig meget objektiv og også at spørge andre, hvem, de synes, der er de bedste. Og alle svarer noget forskelligt. Det er til gengæld så tydeligt at se, at hvis det er øjne, der har en eller anden håndværksmæssig forståelse, der ser programmet, så synes de, at Bolette og Jimmi er helt fantastiske, og hvis det er folk, der vil underholdes, så er det Fredrik og Charlotte og Thomas og Mike, forklarer Maria.
LÆS OGSÅ: Maria og Kristian fra ‘Nybyggerne’: Vi er ikke bare ingeniører
- Så på den måde er vi jo ret delt op, hvor vi måske også er lidt i kategorien med Jimmi og Bolette i forhold til det håndværksmæssige. De andre to par er sindssygt sjove og søde og har måske også forstået reality-faktoren i langt højere grad, end vi var klar over, da vi gik ind til 'Nybyggerne'. Så på den måde har de jo været meget klogere end os egentlig. Lige på det punkt. Vi har ikke fattet det så meget. Så hvem, der er de største konkurrenter, er virkelig svært at sige, og det er jeg også glad for, at det er, for det ville være ærgerligt at sidde med følelsen af at tænke: "Det ER bare dem, der vinder", fortsætter Maria, mens Kristian nikker genkendende.
Se, hvem der vinder 'Nybyggerne' i aften efter sidste program, der sendes klokken 20.00.
LÆS OGSÅ: Tina Lund løfter sløret: Skal vi have flere børn?
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Bolette og Jimmi har huset til salg: Vil have frihed
LÆS OGSÅ: Sidste års ‘Nybyggerne’-vindere er tilbage på skærmen
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vindere: Vi har ikke set de andre siden finalen