'Nybyggerne'-Christine og Mikkel: Det er en befrielse, det er overstået
Selvom 'Nybyggerne' har været en oplevelse for livet for Christine og Mikkel, er parret også glade for, at det hele nu endelig er overstået.
I denne uge blev vinderne af dette års 'Nybyggerne' fundet. Anne og Todd løb med sejren, og det betød for de andre tre par, at de måtte gå tomhændet fra programmet efter at have knoklet ti uger med at bygge deres drømmehus.
WOW: ‘Nybygger’-par har smidt 25 kilo efter programmet
Christine og Mikkel ærgrer sig over, at det ikke blev dem, der vandt konkurrencen, men de under bestemt også vinderparret den famøse præmie.
- Det blev desværre ikke os. Øv bøv. Men lige da Peter nævnte vinderne, tænkte jeg faktisk, at jeg er rigtig glad for, at det blev Anne og Todd. Hvis ikke det skal være os, så skal det være dem. Det kan jeg virkelig sagtens unde dem. De har både en god stil, og så klinger vi også godt med dem, fortæller Christine, som også er lettet over, at programmet nu har nået sin ende.
- Det er en befrielse, at det nu er overstået faktisk. Det har varet så længe, faktisk hele ti måneder, siden vi startede, så nu bliver det også bare dejligt at kunne komme videre med andre ting og ikke bare tænke på 'Nybyggerne'. Det har været ret hårdt at gå at vente på en afgørelse, så det er rart at få sat det punktum nu.
LÆS OGSÅ: Simon og Anne fra ‘Nybyggerne’ vandt drømmehuset: Nu er huset solgt
Vi fortryder det ikke
Selvom parret har ofret blod, sved og tårer på et hus, som de aldrig får, har de det dog bestemt ikke ærgerligt med deres deltagelse. Snarere tværtimod.
- Vi fortryder det slet ikke. Det er en kæmpe oplevelse og et eventyr, selvom det er mega hårdt. Vi har jo også lært en helt masse, og når vi engang skal købe et hus, kan vi en masse håndværk selv, og vi har en masse netværk. Vi kan lave så mange ting selv, som vi slet ikke anede, at vi kunne, fortæller Mikkel, som nu skal fokusere på sin uddannelse.
- Jeg skal aflevere min kandidat om to måneder og bliver så færdig til sommer, hvorefter jeg skal ud at finde et arbejde. Imens skal Christine se, om hun kan få sat virkelig gang i sin blog. Den har nemlig fået rigtig mange læsere, efter vi har deltaget i 'Nybyggerne', fortsætter han.
Bolig, børn og bryllup venter parret med lidt endnu, da der på nuværende tidspunkt ser lidt tomt ud på bankkontoen.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy tog 41 kilo på: Jeg levede af sovs og kartofler
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Christine: Jeg bliver kaldt grimme navne
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.