’Nybyggerne’-Christine: Jeg grinede af Mikkels øjenbryn
Der var ikke helt tale om kærlighed ved første blik for ’Nybyggerne’-parret.
Kort efter at være faldet i snak på Christine Penthien Delmars tidligere arbejdsplads, Café Vesterå i Aalborg, blev hun og Mikkel Ibsen enige om, at de skulle være kærester. Men mødet på caféen var ikke deres første.
- Vi mødtes på Café Vesterå, hvor jeg kom rigtig tit. Men jeg har stadig en idé om, at hun forelskede sig lidt i mig, dengang jeg gik på samme skole som hende. Bare en klasse over, siger Mikkel.
- Mikkel gik i 10. klasse, der hvor jeg gik i 9. Det var en lidt mindre skole, så man vidste også godt lidt, hvem hinanden var. Jeg kunne bare huske navnet Mikkel Ibsen, selvom jeg faktisk ikke vidste, det var ham, dengang vi mødtes og faldt i snak på Vesterå, fortsætter Christine.
LÆS OGSÅ: 'Nybygger’-Christine er stadig påvirket af voldsomt overfald
’Det var lidt voldsomt dengang’
Det var imidlertid ikke af kærlighed, at Christine kunne huske Mikkel fra folkeskoletiden.
- En af dem, jeg snakkede med, havde skrevet til Mikkel, og vi syntes, det var lidt sjovt, hun havde skrevet til ham, fordi han havde så store øjenbryn, siger Christine og griner, og Mikkel indskyder, at han også var ret tynd.
- Derfor var det ret voldsomt dengang. Det er det eneste, jeg kan huske: Vi fik drillet min veninde med at hun havde skrevet til Mikkel. Ellers kan jeg ikke huske noget, siger Christine.
LÆS OGSÅ: Cecilie og Jonas droppede TV 2: Ville ikke være med i ‘Nybyggerne’
Christine ville ikke have en kæreste
Selvom både Christine og Mikkel ret hurtigt opdagede, at der var mere end bare en god snak i mellem dem, havde Christine ingen planer om at få sig en kæreste.
- Jeg var flyttet til København og fast besluttet på, at jeg ikke skulle være sammen med nogen, fordi jeg skulle starte på studiet om sommeren, fortæller hun og fortsætter:
- Men da jeg flyttede til København, så kunne jeg godt mærke, at det ikke fungerede med langdistance, og så tog jeg et sats, flyttede lige så stille ned til Mikkel i Sønderborg og opsagde min lejlighed i København. Mikkels kontrakt udløb året efter, og så gjorde han så det for mig, at vi tog tilbage til København, så jeg kunne tage den uddannelse, jeg gerne ville.
I dag har parret været sammen i fem år og håber, at de vinder det blå hus på Nybyggervejen, så de kan slå sig ned og med tiden stifte familie.
Der er finale i 'Nybyggerne' på onsdag kl. 20:00 på TV 2.
LÆS OGSÅ: 'Nybygger’-pars mareridt: Datteren nær død af meningitis
LÆS OGSÅ: WOW: ‘Nybygger’-par har smidt 25 kilo efter programmet
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.