Jonas og Cecilie. (Foto: Klaus Bo Christensen)

’Nybyggerne’-Cecilie skubbede Jonas, da han friede

Cecilie reagerede ikke helt som forventet, da Jonas gik på knæ.

For et år siden var Cecilie Handberg og Jonas Henriksen med Jonas’ forældre og søskende på ferie i Sydafrika. Det var især for Jonas en lang rejse, der med sig havde en ring, der for alt i verden ikke måtte opdages.

- Jeg havde lusket den med i tasken. Jeg tror aldrig, jeg har svedt så meget. Jeg ville ikke lægge den i bagagen, så den var i håndbagagen, de skulle ikke hive den frem i security, fortæller han.

- Jeg kunne ikke forstå, hvorfor Jonas havde sin taske med alle steder, lige meget hvor vi var. Så var den der taske bare medm husker Cecilie.

LÆS OGSÅ: WOW: ‘Nybygger’-par har smidt 25 kilo efter programmet

Hun troede, jeg lavede pis med hende

Cecilie havde bestemt ikke set frieriet komme, og da Jonas en nat gik på knæ under stjernerne, blev han ikke mødt af noget umiddelbart logisk udfald.

- Da jeg gik ned på knæ, så skubbede hun mig væk og grinede af mig. Hun troede, jeg lavede pis med hende, fortæller Jonas og fortsætter:

- Så viste jeg hende ringen, og så faldt det hele ligesom på plads. Det var ret sjovt.

LÆS OGSÅ TV 2 kom i vejen for 'Nybyggerne'-bryllup

Frieriet var ikke mindst en overraskelse, fordi Cecilie havde forestillet sig, at det skulle foregå på en helt anden måde.

- Det er jo lidt mig, der har styr på, hvad der foregår, og jeg er ikke så god til overraskelser og sådan nogle ting. Jeg kan godt lide, at tingene er planlagt, og der er styr på det, så det var mega mærkeligt. Jeg havde faktisk troet, at det var mig, der skulle fri til Jonas.

Parret har endnu ikke fundet en dato for brylluppet.

Du kan se 'Nybyggerne' hver onsdag kl. 20:00 på TV 2.

LÆS OGSÅ: Cecilie og Jonas droppede TV 2: Ville ikke være med i ‘Nybyggerne’

LÆS OGSÅ: 'Nybygger’-Christine er stadig påvirket af voldsomt overfald

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.