(Foto: Niels Henrik Dam)

'Nybygger'-vindere: Vi er 100 procent klar til fødsel

Inden længe blive Lise og Michael forældre, og nu er de helt klar til babyens ankomst.

I august afslørede forårets vindere af 'Nybyggerne', Lise og Michael, at de i december bliver forældre. Parret har knoklet for at gøre klar til den lille drengs ankomst, og nu ser det ud til, at alt er på plads.

- Vi er ved at være nået 100 procent i mål inden hans ankomst. Vi har været tidligt i gang, da vi skal på tidlig juleferie i Jylland og gerne vil være sikre på, at alt er klar inden. Så nu står det hele bare HELT klar. Vi har holdt os rimelig meget indenfor "køb alt brugt eller lav det selv"-mantraen, forklarer Lise på parrets blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Lise fra ‘Nybyggerne’ afslører: Derfor blev vi gift

- I skuret står barnevognen klar, hans garderobe og pusleplads er lavet, og nu er hans seng også færdig. Michael har bygget en tremmeseng, som sidder i forlængelse af vores egen. Den er bygget af teaktræ, da den jo skal matche vores fine Wegner-seng. Sengerenden har min svigermor syet til Michaels vugge, da han var baby, og sengetæppet har Michaels højtelskede farmor strikket. Det er så fint.

Lise fortæller også, at hun netop har været ved jordmoderen, og deres lille dreng har det rigtig godt og vendt sig, som han skal. Han er desuden blevet skudt til en vægt på 3300-3400 gram.

Se billeder af den fine barneseng øverst i galleriet.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Nybygger’-par afslører kønnet

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par afslører detaljer om babyen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.