Annica, mor til Alexander, Adea og Avillads, er blevet skilt, og nu skal hun vænne sig til at bo alene for første gang i sit liv, mens vores nye unge mor. (Foto: Kanal 4/Krestine Havemann)

Ny ung mor skal skilles

Annica og faren til hendes tre børn har netop besluttet sig for, at de skal skilles.

Annica Øst får debut i 'De unge mødre' i morgen, men allerede nu er hendes liv ved at ændre sig drastisk. Den 22-årige unge mor skal nemlig skilles og bliver altså enlig mor til sine tre børn.

- Vi går fra hinanden, fordi vi kan mærke, at det er det bedste for os to. Vi har haft et brud på tre måneder sidste år, men så gav vi det en chance, og så er det ikke gået, som vi ønskede, at det skulle gå, fortæller Annica til Realityportalen og fortsætter:

- Det er en fælles beslutning, og vi er helt enige om det, så der er ikke noget drama eller noget i klemme der. Nu handler det bare om, at vi skal have et godt samarbejde om børnene og et godt venskab, og det har vi.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Annica: Det har altid været min drøm

Det er den lykkelige skilsmisse

Andreas og Annica blev gift i 2014, og sammen har de børnene Alexander, Adea og Avillads. De bor stadig sammen, selvom Andreas har fundet et andet sted, men de vil gerne gøre skilsmissen så blid som muligt for børnene.

- Selvfølgelig har vi haft nogle småture om samvær og om små bekymringer. Det har man jo under en skilsmisse, men det er småting, og vi er stadig rigtig gode venner. Det er virkelig den lykkelige skilsmisse, fastslår Annica, som dog ikke er i tvivl om, hvor hun især kommer til at mangle Andreas i hverdagen.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltagere kræves fængslet: Her er alle anklagerne

- Den største udfordring bliver, at jeg skal til at lave mad. Det plejer Andreas at gøre. Men det skal jeg nok lære, jeg springer ud i det, siger hun med et grin.

Selvom hun bevarer sit gode humør, så lægger Annica ikke skjul på, at det er en hård proces at blive skilt, og det er hårdt, at hun nu skal til at bo alene og være enlig mor til tre. Annica har nemlig aldrig prøvet at bo selv, hun flyttede direkte hjemmefra og sammen med Andreas, som hun fik sit første barn med som 18-årig.

LÆS OGSÅ: 'Nybygger' og ung mor var søskende

Andreas er kun lidt med i 'De unge mødre'

Andreas medvirker i det første afsnit af 'De unge mødre', men derefter tror Annica ikke, at man kommer til at se ham igen - hun har tidligere fortalt, at han har været modstander af programmet og ikke ønsker at deltage. Men man kommer til gengæld til at følge Annicas liv som nybagt enlig mor.

- Jeg er et meget følsomt menneske, og jeg har en personlighed, der godt kan lide den tryghed, det er at bo sammen med et andet menneske, så det tror jeg bliver hårdt. Men man kommer til at kunne følge min rejse og se, hvordan jeg finder ud af at få lavet en ny tilværelse med børnene, fortæller Annica og understreger, at selvom man kun kommer til at se hende og børnene, så betyder det ikke, at Andreas ikke er en del af deres liv.

LÆS OGSÅ: Her er de største skandaler i 'De unge mødre'

- Andreas har lige så meget ret til vores børn, som jeg har. Han er lige så meget far, som jeg er mor.

Annica vil på nuværende tidspunkt ikke løfte sløret for, om de har fortalt børnene om skilsmissen, og hvordan de har taget det. Men det vil hun fortælle om inden længe på sin blog, som man kan følge her.

SE BILLEDERNE: Malou Stella er blevet fitness-babe

Du kan møde Annica i 'De unge mødre' kl. 20.00på Kanal 4 eller DPlay. Indtil da kan du få en lille præsentation af familien herunder:

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.