Ny ung mor: Jeg går ind for langtidsamning
Blid opdragelse er nøgleordet for Martinna Petersen, der er blandt de nye unge mødre.
Martinna, 21, og hendes et år ældre mand Mikkel Petersen, der er blandt de nye ansigter i den kommende sæson af 'De unge mødre', lever et rigtigt familieliv. Sammen har de sønnen Milan på halvandet år, den 20. december sagde de ja til hinanden ved et romantisk bryllup, og i juni måned kunne de fejre to-årsdag.
Nu er parret klar til at åbne dørene til deres hjem og vise, hvem de er som familie.
- Der er mange grunde til, at jeg har sagt ja til at være med i programmet. Mest af alt, er det, fordi jeg gerne vil vise folk, hvordan jeg lever mit liv. Jeg ved ikke, om der har været andre med i 'De unge mødre', som har samme værdier som mig, siger Martinna til Realityportalen.dk og uddyber:
- Jeg går ind for langtidsamning, en fri- og blid opdragelse, og så er jeg vegetar.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er de nye unge mødre
Elsker at være mor
Martinnas graviditet var ikke planlagt, men hun understreger, at Milan var og er ønsket. Derfor var begge forældre også glade, da den positive graviditetstest ændrede deres liv.
- Fordelen ved at være ung mor er, at man har sine børn længe. Det er superfedt, at jeg kan bruge min hverdag med familien, som jeg elsker. Jeg er en rigtig familie-pige, understreger den unge mor.
Selvom Martinna ikke var forberedt på, at hun i en tidlig alder skulle være mor, så har det ikke været nogen stor udfordring.
- Det kom helt naturligt at være mor. Det er faktisk gået overraskende godt.
LÆS OGSÅ: SMUGKIG: Ny sæson af 'De unge mødre'
En dagligdag med mange børn
Mange forældre skal aflevere deres børn i institution hver morgen, men sådan er det ikke for Martinna. Hun har nemlig sønnen som en fast del af sit arbejde.
- Jeg har en privat dagpleje sammen med min mor. Det er rart, at jeg selv kan passe Milan, siger Martinna og understreger, at blid opdragelse også bliver prioriteret i dagplejen.
Martina blev færdiguddannet som pædagogisk assistent i november 2013, inden hun gik på barsel.
Du kan se meget mere til Martinna, Mikkel og Milan, når sæson 21 af det populære reportageprogram ruller over skærmen den 25. august.
LÆS OGSÅ: NUTTET: Hannah Melissa viser sin søde baby frem
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.