Foto: Kanal 4

Ny topmodel: Hvornår er vi kurvede nok?

De nye 'Topmodel'-deltagere har fået mange kommentarer og nogle mener, at modellerne ikke er kurvede nok.

I tirsdags var der premiere på endnu en sæson 'Topmodel'. Denne gang er det dog et krav, at modellerne er størrelse 42+, da programmet i år hedder 'Topmodel Curves' og forsøger at gøre op med de herskende skønhedsidealer.

På trods af at de seks danske piger bruger mellem størrelse 42 og 46 i tøj, har de alligevel fået en del negative kommentarer på de sociale medier, da flere ikke mener, at de ikke er kurvede nok til at være plus size modeller. Og det undrer en af årets deltagere.

LÆS OGSÅ: 'Topmodel'-vinder dropper gymnasiet for anden gang

- Jeg kan forsikre jer om, at vi har masser af smukke former og deller, hvis I så os uden tøj på. I programmet får I også chancen for at se os i undertøj og badetøj en del gange, og jeg tør vædde med, at mange vil ændre deres holdning til, om vi har kurver. For det har vi 100 procent, hvis man spørger mig. Og det er især, hvis I sammenligner os med “size zero” modeller, forklarer Malene på sin blog.

- Vi kan alle passe en størrelse 42, 44 eller 46 i tøj, hvilket er en del større end de normale modeller, som er størrelse 32, 34 og 36. Hvis du spørger modelbranchen, så er vi bestemt kurvede modeller. Det kan da godt være, at vi ikke er størrelse 50, men hvorfor skal vi kritiseres for det? Undersøgelser viser, at danske kvinder i gennemsnit er størrelse 40, og jeg synes da, at det er vigtigt, at vi som modeller kan repræsentere flertallet af kvinder.

LÆS OGSÅ: Mandlig 'Topmodel' afslører: Jeg vil være kvinde

Se næste afsnit af 'Topmodel Curves' på tirsdag på Kanal 4 klokken 20.00.

Se billeder af de nye danske topmodeller øverst.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er de norske og svenske ‘Topmodel’-deltagere

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er de nye ‘Topmodel’-deltagere

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.