Ny sæson af 'Robinson Ekspeditionen' på vej - men med STOR ændring
Nu har du chancen for at komme med i 'Robinson Ekspeditionen' næste år.
Den 20. sæson af 'Robinson Ekspeditionen' sluttede mandag aften, men seerne har ikke set det sidste til det populære format, der første gang løb over skærmen i 1998. Igen i år har sæsonen været en stor succes, og derfor bliver jubilæumssæsonen ikke den sidste. Men ikke alt bliver, som det plejer, når 'Robinson Ekspeditionen' næste år løber over skærmen igen.
De første 20 sæsoner har nemlig været produceret af produktionsselskabet Strong, men det ændrer sig næste år. Her bliver det nemlig Mastiff, der overtager rollen. Men selv om det altså bliver en stor ændring bag kameraet, så kommer det formentlig ikke til at betyde noget for tv-seerne. Det fortalte Jakob Kjeldbjerg til mandagens finalefest, hvor han samtidig sendte en stor tak til Strong og det hold, der har haft stor succes med formatet.
- Det, de har lavet, er simpelthen fantastisk. Det her format startede i 1998 og har nærmest siden kørt med succes. Det er takket være jer, sagde Jakob Kjeldbjerg.
LÆS OGSÅ: CHOK: Så tæt var Jamil på at misse ‘Robinson Ekspeditionen’
LÆS OGSÅ: Jamil vandt ‘Robinson’: Dét skal pengene bruges på
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan komme med 'Spøgelsesjægerne' på overlevelsestur.
LÆS OGSÅ: Vilde vægttab: Så mange kilo smed ‘Robinson’-stjernerne
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-taberne: Sådan har vi det med nederlaget
Den stærkeste ekspedition nogensinde
Jakob Kjeldbjerg har i de seneste år været yderst kritisk over for flere af ekspeditionens deltagere, der har stoppet før tid. De såkaldte quittere fra smartphonegenerationen har flere gange fået værten op i det røde felt, når de før tid forlod øen og rejste hjem til Danmark, men det har han været helt forskånet for i år.
- Jeg er glad og lettet. 27 mennesker ankom til Filippinerne, og ikke én gav op. Det havde jeg ikke forventet, og jeg har i de seneste sæsoner jo været meget efter deltagerne, men jeg tror, at alle har haft brug for at se, at det faktisk kan lade sig gøre. Der er altid nogle, der får kriser undervejs - det kan man ikke undgå, siger Jakob Kjeldbjerg til Realityportalen og fortsætter:
- Og så kan gruppen derude vælge at pussenusse om deltageren og give ham eller hende ret i, at det hele er så hårdt, eller man kan gøre som i år og sige: "Der er fandeme ingen, der giver op! Vi kæmper sammen". Det kan godt være, at de så stemte dem ud til ørådet efterfølgende, men der var ingen, der gav op.
LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Så slemme var Türkers smerter
LÆS OGSÅ: Stemt ud af ‘Robinson’: Nu venter et nyt, stort eventyr
Her er din chance
Hvis du sidder derhjemme og drømmer om at komme med i 'Robinson Ekspeditionen', så er det nu, du skal slå til. TV3 og Mastiff søger nemlig deltagere til den kommende sæson. Værten har umiddelbart svært ved at se, hvordan den kommende sæson kan overgå den sidste sæson med Strong som produktionsselskab, men det skal da komme an på en prøve.
- Jeg tror ikke, at vi igen næste år får en sæson uden folk, der giver op. Jeg tror, at årets sæson har været helt speciel, og på den måde har det været det stærkeste hold deltagere, vi har haft i mange år. De formåede virkelig at holde hinanden til ilden. Det har været en virkelig stærk sæson, siger han og fortsætter:
- Når man står i her, så tænker man jo, at det kan vi ikke overgå næste år. Men det må være en opfordring til dine læsere. Er I derude? Sidder der folk og tænker, at de kan gøre det lige så godt eller bedre end dem i år, så meld jer da. Mens husk regel nummer 1: "Don't quit", slår Jakob Kjeldbjerg fast.
Her kan du læse, hvordan du tilmelder dig den kommende sæson.
LÆS OGSÅ: Sendt ud efter smertehelvede: Sådan går det ‘Robinson’-Teis i dag
LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører romantisk forhold til ‘Love Island’-kvinde