Ny sæson af 'Kongerne' bliver uden Babe

Babe alias Kirstine Rædkjær fra 'Kongerne af Rømø' skal ikke være med i den kommende sæson af programmet.

Igennem to sæsonger af 'Kongerne af Rømø' og 'Kongerne af Marielyst' har Babe været fast inventar i partyprogrammet over dem alle, hvor det eneste der er højere end stemningen er branderternes størrelse. Men nu er det slut for Babes vedkommende.

- Så har jeg måske for nogen en lidt dårlig nyhed. Jeg skal ikke være med i næste sæson af kongerne, skrev hun i går på sin facebookprofil og uddyber:

- Min karriere kommer i første række, og det betyder alt for mig, og det er det jeg brænder for. Men jeg ønsker alle de andre deltager en fantastisk tur, og håber at de for den fedeste oplevelse! De er alle sammen fantastiske hver og en af dem!

LÆS OGSÅ: Vodka Anja er blevet en babe

Babe: Det rører mig ikke

Og Babe er ikke ked af, at hun ikke skal være med i programmet. Hun satser i stedet på sin uddannelse.

- De uger, det skal optages i, ligger midt i min skole gang, så jeg kan ikke bare tage fri fra skole. Skolen betyder alt for mig, og det er det jeg brænder for. Min uddannelse kommer i første række, fastslår Babe overfor Realityportalen og fortsætter:

- Det rører mig ikke, at jeg ikke skal være med igen. Men jeg ønsker de andre deltager en fantastisk tur, og håber de for den fedeste oplevelse, siger hun med et smil.

LÆS OGSÅ: Fissan anholdt for voldtægt

Blev Babe fyret som konge?

Selvom Babe ønsker alle deltagerne en fantastisk tur, så har det ikke altid været fryd og gammen mellem hende og de resterende deltagere. Sidste år vendte de andre deltagere sig imod Babe, og flere af deltagerne har flere gange været ude med riven efter Babe, fordi de mener, at hun slet ikke er så uskyldig og sød, som hun blev fremstillet i programmets første sæson.

I anden sæson blev Babe fremstillet som en festglad pige, der ikke ville rydde op eller gøre nogle af de pligter, som er nødvendige for at fungere i et fællesskab, som livet i huset jo er. Den fremstilling frydede flere af de tidligere deltagere sig over, fordi de nu mente, at man kunne se, hvordan Babe i virkeligheden er. Men Babe blev rasende over fremstillingen og langede ud efter produktionsselskabet Mastiff.

Og selvom det i Babes statusopdatering lyder som om, at det er hendes egen beslutning ikke at deltage i seriens næste sæson, så er det måske ikke helt tilfældet. Netop den ovenstående kritik af produktionen har ifølge en anonym kilde fået holdet bag programmet til at fravælge Babe som deltager. Det afviser Babe dog.

- Produktionen ringede selv til mig og spurgte mig, om de måtte ringe til mig igen, hvis der kom et program som de ville bruge mig til. Så jeg formoder ikke at der er hold i det, siger Babe som svar på tiltale.

Vi har kontaktet SBS TV, og de har ingen kommentar på Babes afsked med 'Kongerne'.

DELTAG I AFSTEMNINGEN HERUNDER:

LÆS OGSÅ: Knaldperlen er klar på 'Vild med dans'

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.