Ny rekord i 'Løvens hule': Sådan er det gået siden

Der blev torsdag aften skrevet ‘Løvens Hule’-historie.

I aftenens afsnit af ‘Løvens Hule’ på DR trådte Mads Gleitze Smith og Christian Yding ind foran løverne. Med sig havde de menneskets bedste ven. Tre forskellige hunde. Men det var ikke de nuttede pelsdyr og hundeøjnene, der løb med investorernes opmærksomhed. Det viste sig hurtigt, at de to unge fyre havde talegaverne i orden og styr på tingene.

De står nemlig bag virksomheden Vuffeli, der er en online hundefoder, som gør det nemt for hundeejere at servere det optimale hundefoder for deres bedste ven.

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Maria og Daniel fra ‘Årgang 20’ fortæller om sønnens diagnose....

LÆS OGSÅ:Efter Blachman-sviner: Får opbakning af Sofie Linde

Flere af løverne var klar med bud, selvom de mente at virksomhedens værdiansættelse var helt til hundene. Det endte med at blive Jan Lehrmann, der landede en aftale med sit bud på 3 million for 10% af virksomheden. Og med den investering satte han ny rekord i 'Løvens hule'.

- Det var en total ud af kroppen oplevelse. Det var surrealistisk og intenst at tage derfra med den største investering gennem samtlige sæsoner, forklarer Christian til Realityportalen og HER&NU.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-par tilbage på skærmen

Siden Vuffelis medvirken i ‘Løvens Hule’ i august, er der sket meget.

- Der er sket en del siden august. Vi har forsat en pæn vækst, og vi har fået en masse nye abonnenter, forklarer Christian, og tilføjer at deres deltagelse i 'Løvens hule' har oversteget alle deres forventninger.

- Samarbejdet med Jan fungerer rigtigt godt. Man kan godt mærke, at han har meget erfaring, som vi kan drage nytte af. Vi havde ikke turde håbe på noget af det, som er sket efter, at vi deltog i programmet, og vi glæder os til at hjælpe endnu flere hundeejere, siger Christian og slår fast at de hos Vuffeli stadig regner med en omsætning på 44 mio. i 2021.

LÆS OGSÅ: Bryder sammen i 'Årgang 20': Jeg følte mig som verdens dårligste far