Ny favorit til exit: Hun ryger ud af 'Vild med dans' i aften
Bookmakerne har et nyt bud på, hvem der må forlade 'Vild med dans' i aften.
I flere uger har Danske Spils oddssættere peget på Lucy Love som favorit til at ryge ud, men sangerinden har gang på gang overlevet og er derfor stadig med i 'Vild med dans'. I sidste uge røg håndbolddarlingen Lars Christiansen, men hans modstander i omdansen er nu favorit til at ryge ud.
- Vi vurderer, Emmelie de Forrest nu er favorit til at ryge ud. Det gør vi på baggrund af, at hun i sidste uge stod i omdansen og generelt ikke har scoret mange point hos seerne og dommerne. Derfor tror vi også på, at hun ryger ud til odds 2,00, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddsansvarlig i Danske Spil, og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Skal ‘Årgang 0’-Rachel være med i ‘Vild med dans’?
LÆS OGSÅ: Christiane afslører tæt forhold til ‘Vild med dans’-dommer
- Vi tror Emmelie de Forest kommer til at stå i omdans med Lucy Love, og her vil vi have en situation, hvor vi har to dansere, der har stået i omdans to gange. Lucy Love i omdans giver odds 1,75.
Den vurdering er man helt enige i hos Bet25. Her er Emmelie de Forest også favorit til odds 2,20, mens Lucy Love kan spilles til 2,5.
- Lucy Love har taget os med bukserne nede de seneste tre uger, så nu er det efterhånden på tide, at vi skifter spor. Derfor har vi udpeget Emmelie de Forest som ny forhåndsfavorit til at forlade programmet som den næste. I sidste uge var hun heldig med at overleve efter omdans, og hvis hun ikke har forbedret sig markant til fredagens liveshow, får hun meget svært ved at gå videre igen, vurderer Morten Olsen, der er oddschef hos Bet25.
LÆS OGSÅ: Fandt kærligheden i ‘Vild med dans’: Nu flytter de sammen
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Emma afslører ‘Vild med dans’-hemmeligheder
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre om Rolf Sørensens nye, mulige fremtidsplaner.
LÆS OGSÅ: Så du den? Simon fortæller alt om sin specielle lykkeamulet
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-par bliver forfulgt af rygter
Rolf ryger snart
For oddssætterne hos Danske Spil var det ikke så overraskende, at Lars Christiansen allerede røg ud nu, da hans danseevner ikke var så gode, men de havde dog regnet med, at hans popularitet havde givet ham et par uger mere på dansegulvet.
Så nu er spørgsmålet ifølge oddssætterne, hvor længe en anden populær herre holder.
- Rolf Sørensen er dansemæssigt den dårligste tilbageværende nydanser, i hvert fald bedømt på dommerstemmerne, men han scorer stadig mange seerstemmer. Vi tror, at han ryger ud indenfor de næste par uger, men det bliver ikke denne fredag. Dertil vurderer vi, at popularitet fortsat vægter højere end danseevnerne, siger Peter Emmike Rasmussen.
LÆS OGSÅ: Populær YouTuber takkede nej til ‘Vild med dans’
LÆS OGSÅ: Didde åbner op efter bruddet med Sonny: Sådan er vores forhold i dag
Ny favorit til sejren
I toppen af feltet nærmer Simon Stenspil sig Molly Egelind hos Danske Spil, og de to forventer oddssætterne sig også kommer til at dyste om at vinde. Lige nu står en sejr til Molly Egelind til odds 2,50, mens en sejr til Simon Stenspil står til odds 2,75. Der er dermed ikke stor forskel på de to.
Hos Bet25 er man helt enige i, at kampen om sejren står mellem de to par, men de vurderer favoritrollen anderledes. Her kan Simon Stenspil spilles til 2,25, mens Molly Egelind også giver 2,5.
- Simon og Asta har virkelig fejet benene væk under både dommere og publikum i de seneste tre uger, og det hele kulminerede i sidste uges liveshow, hvor parret slog sæsonrekord med hele 26 point. Hvis man ser bort fra en mindre svipser i det andet program, har de faktisk holdt et højt niveau igennem hele sæsonen, og med tre førstepladser i træk kan vi ikke længere komme udenom dem som favoritter til den samlede sejr, siger Morten Olsen, der ser det usandsynligt, at de to par ikke kommer i finalen.
- På nuværende tidspunkt er det mere eller mindre umuligt at forestille sig andre vindere af 'Vild Med dans' end Simon og Asta eller Molly og Mads. Dansemæssigt ligger begge par langt foran de øvrige konkurrenter i programmet, og det afspejler sig naturligvis også i vores odds. Derfor vil det også være en mindre overraskelse, hvis de ikke ender med at stå overfor hinanden i finalen, udtaler Morten Olsen.
Om oddssætterne får ret i deres vurderinger kan du se fra klokken 20:00 på TV 2.
LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er helt til grin
LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på