Ny 'Ex on the Beach'-fyr: Jeg har ikke meldt mig til programmet
Casper har hænderne skruet rigtigt på, og så er han blevet headhuntet til programmet.
Når 'Ex on the Beach' endnu en gang vender tilbage, er den 21-årige tømrer Casper blandt singlerne, som tjekker ind i den luksuriøse villa på Gran Canaria. Men selvom Casper glæder sig til oplevelsen, så har han ikke brugt lang tid på sin ansøgning.
LÆS OGSÅ: Ung mor har fået fedmeoperation
- Det er meget vigtigt, det bliver uderstreget, at jeg har ikke meldt mig. De spurgte mig, om jeg havde lyst. Jeg har sagt til mig selv altid, at jeg har ikke tænkt mig at melde mig, for sådan er jeg ikke som person, men så blev jeg tilbudt det, og jeg har haft rigtig mange venner og veninder, der har været med før. Og så sagde jeg ja tak til det. De har haft en god oplevelse, så hvorfor skulle jeg ikke også det, lyder det fra Casper, da Realityportalen møder ham forud for programmet.
Når Casper træder ind i villaen, vil vi møde en fyr, som ikke går specielt meget op i at spille med sine ellers meget veltrænede muskler. Han er ikke typen, som puster sig op og prøver at være alfahan, og han har altid haft det lige godt i pigers som i drenges selskab.
LÆS OGSÅ: Kendt realitybabe indtager ny sæson ‘Ex on the Beach’
Frygter ikke exerne
Til gengæld er han åben for at finde kærligheden, og han håber, at den venter på ham i villaen. Casper tænder på intelligens, og så siger han heller ikke nej tak til et sødt smil, men han har ikke tænkt sig at gå direkte i konkurrence med de andre fyre om pigernes gunst.
- Hvis det er mig, hun vil have, så er det mig, hun vil have, hvis ikke det er mig, så kan hun pisse videre. Det er ikke en konkurrence om, hvem hun ser. Hun skal da vide, jeg har en interesse, men det er ikke fordi, jeg skal være klister. Hun skal også have lov til at leve sit liv og ud og bonde med de andre, men jeg sørger da for hele tiden at få pustet lidt til ilden, afslører Casper.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’ er tilbage med tre kendte ansigter
Han frygter ikke, at der vil komme nogle exer op af vandet, som vil gøre livet træls for ham i villaen.
- Alle dem jeg frygter, de har et alt for godt job eller har allerede kærester, så de kommer ikke. Dem der kan komme, det er mine veninder nu, det er mine små babyer, det er dem, jeg passer på i byen nu, fastslår han.
Casper er nemlig utrolig god til at friendzone piger, når de har slået op, så mon ikke det nok skal blive en god evne inde i villaen, hvis interessen skifter mellem flere piger.
Man kan følge Casper og de andre deltager i ‘Ex on the Beach’ 6 på Discovery+ fra den 15. august.
LÆS OGSÅ: Ny realitybabe på OnlyFans: Derfor er mit indhold så dyrt