Foto: Heidi Maxmilling/TV3

Ny ekspert i Luksusfælden

Til efteråret vender 'Luksusfælden' tilbage med sin 13. sæson og en ny ekspert.

Gennem 12 sæsoner har TV3-successen 'Luksusfælden' underholdt seerne og givet økonomisk hjælp og rådgivning til mere end 100 økonomisk udfordrede familier.

Og til efteråret kommer 'Luksusfælden' med sin 13. sæson og en helt ny ekspert. Det skriver TV3 i en pressemeddelelse.

Og hvor Jan Swyrtz i denne sæson havde Sara Kaae ved sin side, får han nu frem over hjælp af den 48-årige Carsten Linnemann. Carsten er uddannet ejendomsmægler og har stor erfaring i at rådgive og analysere boligkøberes økonomi og budgetplanlægning.

- Jeg har arbejdet mange år med boliger – køb og salg – og derigennem også al den økonomi, der omhandler det at handle bolig. Jeg har rådgivet alle slags mennesker i mange forskellige økonomiske situationer, og har altid forsøgt at give den rådgivning der passer bedst til den præcise kunde, siger Carsten Linnemann i pressemeddelesen.

LÆS OGSÅ: Sæsonafslutning i ‘Luksusfælden’: Eksperten ser tilbage

Ser selv 'Luksusfælden'

Og hele 'Luksusfælden'-universet er den nye ekspert selv meget bekendt med, for Carsten Linnemann er stor fan af programmet, afslører han.

- Jeg har selv altid set Luksusfælden, fordi det er et program, der gør en forskel. Og mit personlige håb er, at jeg sammen med Jan og programmet kan påvirke og hjælpe deltagerne til at træffe de rigtige beslutninger og komme på ret kurs igen, siger han og fortsætter:

- Derudover håber jeg, at kunne inspirere seere, som måske sidder med samme udfordringer som deltagerne, til ved selvhjælp at komme på rette spor, siger Carsten Linnemann.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par raser over iskolde eksperter

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.