Numse-Rasmus holder sig helt fra alkohol, og det er måske også et godt råd: "Jeg drikker ikke alkohol så kan ikke svare på det" (Foto: Janus Nielsen)

Numse-Rasmus vender tilbage: Niveauet er utrolig lavt uden mig

Blot fire måneder efter sit endegyldige farvel er Numse-Rasmus tilbage.

I marts måned sagde Numse-Rasmus farvel til livet som reality-stjerne og fastslog, at det var på tide at komme videre med sit liv. Men man har et standpunkt, til man tager et nyt, så her godt fire måneder senere har Rasmus lavet en holdningsmæssig u-vending og er tilbage.

- Siden jeg stoppede med at pryde de danske tv-skærme, har den danske medieverden været en ruin. I dag ser vi den ene tosse efter den anden, der springer frem på skærmen og ter sig skabagtigt, men hvad har de at byde på? Irina the diva har store patter - andet har hun ikke. Fie Laursen har en abnorm tud - andet har hun ikke. Og Linse Kessler har opsvulmende læber, men intet andet at bidrage med. Jeg har både charme, selvtillid og lækkert hår, og derfor har jeg taget valget om, at jeg vil tilbage på tv-skærmen, skriver Rasmus på Facebook og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus: Jeg er ikke en klam, liderlig satan

- Det er en beslutning, jeg har taget for min egen, men ikke mindst for mine fans skyld. Jeg er udmærket klar over, at jeg tidligere har udtalt, at jeg var færdig med at bidrage til medieverdenens eksistens, men da jeg udtalte det, var det med en forhåbning om, at der kunne komme nyt friskt blod ind i realityland, der kunne træde i mit sted. Dette har tilsyneladende ikke været muligt, og niveauet har været ualmindeligt lavt, efter jeg trådte mig væk fra blitzlyset.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus lagt i graven: Det er et endegyldigt farvel

Der er brug for mig

Derfor opfordrer Rasmus alle landets castere til at kontakte ham, hvis de har brug for en mand som ham - og det lader til, at han er klar på det meste indenfor tv-verdenen.

- Der er brug for en attraktiv spiller på realitybanen. Der er brug for mig. Og til alle mine mange fans, der vil takke mig for min beslutning - selv tak. Jeg gør det i ligeså høj grad for jeres skyld, fastslår han.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Ulrik: Ane var dårlig i sengen

Tidligere fortalte Rasmus ellers, at der ikke var nogen tvivl om, at denne gang ville det være et endegyldigt farvel fra hans side, og han var overbevist om, at det var den rigtige beslutning.

- Jeg har taget den (beslutningen, red.) før uden at kunne holde ord, så jeg faldt i. Så tænker du jo nok, om jeg falder i igen, og svaret er klart: Nej, det sker ikke. Og hvorfor gør det så ikke det? Jo, jeg skal sige dig, at det er, fordi der sker ting i livet, hvor man hele tiden er nødt til at tage nye beslutninger og et med sig selv for at vide, at det er det rigtige, man gør – og valget mærkes helt dybt inde i ens eget hjerte og sind, og det kan jeg denne gang, skrev han i marts måned på sin blog, som ikke er blevet opdateret siden.

LÆS OGSÅ: Husker du? Da Numse-Rasmus havde sex med en kage

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus klar til ‘Robinson Ekspeditionen’

I 'Singleliv' kunne man følge en meget ærlig Rasmus, der fortalte åbent om sin store sexlyst, det resulterede blandt andet i fortællingen om, at han har dyrket sex med en kage. Se det sjove klip herunder:

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.